Du søger en vikar

Står din skole og mangler en vikar til et kortere eller længerevarende vikariat? Så tag endelig fat i os, for vi kan hjælpe dig med at finde din nye medarbejder. Og det er helt gratis at bruge os, og vi handler hurtigt.  

Job- og karrierekonsulenterne i Lærernes a-kasse kender de ledige og kan derfor med det samme prøve at matche krav om undervisningsfag osv. med de ledige lærere, der er. Det er dog ikke altid, vi lige kan matche ønskerne, men vi har altid læreruddannede, der har de pædagogiske og didaktiske værktøjer i orden, som er en fordel for lærerteamet og ikke mindst eleverne. 

Du kan kontakte vores job- og karrierekonsulenter dirkete eller ringe til os på 7010 0018, hvis du har brug for en vikar.

Inden for 24 timer vender vi tilbage til dig og finder de bedste kandidater til dine behov. Det eneste vi har brug for at vide er:

1. Hvor længe varer vikariatet?

2. Drejer det sig om indskoling, mellemtrinnet eller udskoling, eller et helt andet område?

3. Er der særlige ønsker om undervisningsfag?

4. Er der mulighed for at forlænge vikariatet eller fastansætte, når vikariatet slutter?

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du bare har spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om vores jobformidling.

Skoleleder fik 3 kvalificerede kandidater med a-kassens jobformidling

Michel Courand Møller, viceskoleleder på Dyssegårdsskolen i Gentofte, havde fået anbefalet Lærernes a-kasses jobformidling. Og da han stod og manglede en vikar til et 6 måneders vikariat, prøvede han det af med godt resultat. Så godt, at Michel Courand Møller nu vil anbefale andre, der mangler en vikar, at bruge a-kassens jobformidling, efter den gode erfaring han har fået med det.

 ”Jeg kontaktede a-kassen og de var meget hurtige til at melde tilbage med 3 kandidater. Alle kandidater tog vi til samtale, og vi kunne bruge dem alle, men vi skulle jo kun have en. Det der gjorde forskellen var, at hende der blev ansat, havde erfaring med specialpædagogik, og vi havde brug for en, der kunne tage nogle støttetimer udover dansktimerne,” fortæller Michel Courand Møller.

Viceskolelederen ser en stor fordel i at bruge jobformidlingen, da det er langt hurtigere og mere effektivt end den normale procedure, hvor der kommer et stillingsopslag op i HR-skyen. Her søger kandidaterne med ansøgninger, der skal læses igennem og der skal indkaldes og holdes samtaler. Med jobformidlingen laver job- og karrierekonsulenterne i a-kassen meget af forarbejdet, og dermed sparrer skolelederne kostbar tid på ansættelsen.