Du vil vide, hvornår du kan gå på efterløn

Din fødselsdato afgør, hvornår du kan gå på efterløn eller få et efterlønsbevis. Det skyldes regeringens beslutning om at hæve efterlønsalderen.

I regeringens efterlønsreform er der vedtaget en overgangsperiode til at hæve danskernes efterløns- og folkepensionsalder. Derfor afhænger det af din alder, hvornår du kan modtage efterløn, hvor meget du kan få udbetalt, og hvornår du kan trække dig fra arbejdsmarkedet.

Hvis du udskyder efterlønnen i en periode og har arbejdet et vist antal timer, kan du få en højere efterlønssats. Hvor længe du skal udskyde efterlønnen afhænger af din fødselsdato.

Arbejder du i den periode, hvor du ellers kunne gå på efterløn, får du mulighed for at optjene en skattefri præmie.

Herunder kan du se de regler, der gælder for netop dig.

Født 1.1. 1954 - 31. 12. 1955

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 5 år før folkepensionsalderen.

Efterløns og folkepensionsalder

Er du født i perioden Tidligst på efterløn Max år på efterløn Folkepensionsalder
1. januar - 30. juni 1954 60 ½ år 5 år 65 ½ år
1. juli - 31. dec. 1954 61 år 5 år 66 år
1. januar - 30. juni 1955 61 ½ år 5 år 66 ½ år
1. juli - 31. dec. 1955 62 år 5 år 67 år

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selvom du senere bliver syg.

Betingelser for at kunne få et efterlønsbevis:

  • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for 37 timer (fuldtidsforsikret)/ 30 timer (deltidsforsikret)
  • Du skal have en indtægt på min. 233.376 kr. brutto (2019) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 155.580 kr. brutto (2019) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.
  • Du skal opfylde anciennitetskravene
Krav til indbetalt efterlønsbidrag Krav til medlemskab
Uafbrudt fra den 1.4.1999 og frem til efterlønsalderen  Medlem uafbrudt fra 1.4.1999 og frem til efterlønsalderen Du skal have været medlem i mindst 20 år indenfor de sidste 25 år.
Uafbrudt fra den 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen  Medlem uafbrudt fra 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen Du skal have været medlem og have indbetalt til efterlønsordningen i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

2 års-reglen

2 års-reglen går ud på at vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejde i 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) / 2.496 timer (deltidsforsikrede). Reglen har betydning for din efterlønssats, pensionsmodregning og optjening af skattefri præmie.

Efterlønssats

Er du fuldtidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder 2 års-reglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge 206.016 kr. pr. år (2019). Opfylder du 2 års-reglen, er efterlønssatsen højst 100 % af den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede 226.392 pr. år (2019). Er du deltidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder 2 års-reglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge 137.340 kr. pr. år (2019). Opfylder du 2 års-reglen, er efterlønssatsen højst 100 % af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede 150.924 pr. år (2019).

Pensionsmodregning i efterløn

Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger.

Opfylder du ikke 2 års-reglen, skal der ske modregning i efterlønnen for alle dine pensionsordninger, uanset om dine pensioner bliver udbetalt sammen med efterlønnen eller ej. Det gælder alle pensioner, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold eller private pensioner, hvor der er givet skattefradrag ved indbetaling. Der modregnes også for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Det gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Opfylder du 2 års-reglen, er det kun løbende udbetalinger fra pensioner oprettet som led i et ansættelsesforhold, der medfører fradrag i efterlønnen.

Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes. Vær opmærksom på at der kan være forskel på om en pension udbetales eller ej.

Pensionstype Hvis du ikke opfylder 2 årsreglen Hvis du opfylder 2 årsreglen
Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension) Udbetales ikkeBeregningsgrundlaget er 80% af den indberettede ydelse Udbetales løbende50% af den faktiske årlige ydelse Udbetales ikkeIngen modregning i efterlønnen Udbetales55% af den faktiske årlige ydelse
Livsvarige pensioner som er private Uanset on den udbetales eller ejBeregningsgrundlaget er 80% af den indberettede ydelse   Udbetales ikkeIngen modregning i efterlønnen Udbetales55% af den faktiske årlige ydelse
Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing) Udbetales ikke5% af det indberettede depot Udbetales50% af den faktiske årlige ydelse Udbetales ikkeIngen modregning i efterlønnen Udbetales Ingen modregning i efterlønnen 
Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond) Uanset om det udbetales eller ej5% af det indberettede depot   Udbetales ikkeIngen modregning i efterlønnen Udbetales ikkeIngen modregning i efterlønnen
  Kolonnen lægges sammen og der fratrækkes en bundgrænse på 16.000 kr (2019). Af restbeløbet modregnes 60% i efterlønnen Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen Kolonnen modregnes ikke i efterlønnen Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen

Skattefri præmie ved at udskyde efterløn

Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde, vil du kunne optjene skattefri præmie.

Når du har opfyldt 2 års-reglen, kan du begynde at optjene timer til skattefri præmie. Du optjener en skattefri præmie for hver 481. time, du arbejder, hvis der plads til dem.

Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.

EKS: Du er født 1.9.1954, og du har i perioden fra 63-66 år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772-1555=4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer, kan du derfor få 4217 timer / 481 timer=8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.

Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 163.008 kr. (fuldtidsforsikrede 2019) / 108.660 kr. (deltidsforsikrede 2019). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist.

Efterlønsbidrag tilbage - hvis du melder dig ud af efterlønsordningen

Hvis du ikke ønsker at benytte efterlønsordningen, hverken udbetaling af efterløn eller skattefri præmie, kan du framelde dig efterlønsordningen. Pengene bliver i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.

Hvis du har nået efterlønsalderen, kan du få efterlønsbidraget udbetalt mod efterbeskatning.

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob frem til, du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis du er i seniorjob, skal du overgå til efterløn præcis den dato, du får ret til efterløn. Vi skal have din ansøgning om efterløn senest dagen før.

Født 1.1. 1956 - 31. 12. 1958

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidspunkt og længde afhænger af din alder.

Efterløns- og pensionsalder

Er du født i perioden

Tidligst på efterløn

Max år på efterløn

Folkepensionsalder

1. januar 1956 - 30. juni 1956

62 ½ år

4 ½ år

67 år

1. juli 1956 - 31. december 1958

63 år

4 år

67 år

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selvom du senere bliver syg.

Betingelser for at kunne få et efterlønsbevis:

  • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for 37 timer (fuldtidsforsikret)/ 30 timer (deltidsforsikret)
  • Du skal have en indtægt på min. 233.376 kr. brutto (2019) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 155.580 kr. brutto (2019) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.  
  • Du skal opfylde anciennitetskravene

Indbetalt efterlønsbidrag

Krav til medlemskab

Uafbrudt fra den 1.4.1999 og frem til efterlønsalderen

Medlem uafbrudt fra 1.4.1999 og frem til efterlønsalderen

Du skal have været medlem i mindst 20 år indenfor de sidste 25 år.

Uafbrudt fra den 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen

 

Medlem uafbrudt fra 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen

Du skal have været medlem og have indbetalt til efterlønsordningen i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Udskydelsesreglen

Udskydelsesreglen er opfyldt, hvis du venter med at gå på efterløn i en periode efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejder et vist antal timer. Hvor længe og hvor mange timer afhænger af, hvornår du er født. Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Udskydelsesreglen - disse betingelser skal være opfyldt

Er du født i perioden

Så længe skal du mindst vente før du går på efterløn

Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden

Som fuldtidsforsikret

Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden

Som deltidsforsikret

1. januar 1956 - 30. juni 1956

1 ½ år

2.340 timer

1.872 timer

1. juli 1956 - 31. december 1958

1 år

1.560 timer

1.248 timer

Efterlønssats

Er du fuldtidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge (206.016 kr. pr. år 2019). Opfylder du udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 100 % af den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede (226.392 pr. år 2019). Er du deltidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge (137.340 kr. pr. år 2019). Opfylder du udskydelsesreglen, er efterlønssatsen 100 % af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede (150.924 pr. år 2019).

Pensionsmodregning i efterløn

Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger. Hvis du har udenlandske pensioner, skal du selv skaffe oplysningerne og oplyse det til Lærernes a-kasse.

Alle pensioner bevirker modregning i efterlønnen, men alt efter hvilken type pension der er tale om, modregnes de forskelligt.

Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes.

Pensionstype

 Uanset om pensionen udbetales eller ej

Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension)

64% af den faktiske årlige ydelse

Livsvarige pensioner som er private

64% af den faktiske årlige ydelse

Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing)

4% af det indberettede depot

Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond)

4% af det indberettede depot

 

Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen

Ved udbetaling af pensioner før efterlønsalderen

Pensioner der udbetales før efterlønsalderen er opnået, skal også modregnes i efterlønnen. Den pension der er udbetalt før efterlønsalderen, lægges sammen og deles med antallet af mulige efterlønsår. Resultatet tillægges det almindelige beregningsgrundlag.

Eks: Du er født den 12.4.1956. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 62½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 2½ år, inden du når efterlønsalderen. 2½ x 100.000 = 250.000 kr. Man kan være på efterløn i 4½ år. 250.000 kr delt med 4½ = 55.555 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 100.000 kr når du går på efterløn, har du et på 100.000 kr + 55.555 kr = 155.555 kr.

Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 100.000 kr= 64.000 kr. Nu er det 64% af 155.555 kr = 99.555 kr.

Set over hele efterlønsperioden på 4½ år modregnes der 35.555 x 4½ år = 159.997 kr mere i din efterløn, hvilket svarer til 64% af de 250.000 kr., som du har modtaget før efterlønsalderen.

Skattefri præmie ved at udskyde efterløn

Der er mulighed for at optjene skattefri præmie i maksimalt 3 år.

Du begynder at optjene timer til den skattefrie præmie, når du har opfyldt udskydelsesreglen, dvs. at du skal have haft dit bevis i 1 1/2 år og have haft. min 2340 timers arbejde, eller have haft dit bevis i 1 år og have haft min. 1560 timers arbejde. Arbejdstimerne der ligger efter overgang til efterløn, tæller kun med til den skattefrie præmie, hvis overgangen til efterløn ligger senere end 2 år efter, du har modtaget dit bevis, og du i denne periode har haft mindst 3120 arbejdstimer.

Eks: Du er født den 1.9.1958 og er derfor omfattet af udskydelsesreglen på 1 år. Du overgår til efterløn 1 år og 3 måneder efter, du har modtaget dit bevis. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen og får 22 timers efterløn om ugen. Timerne du har optjent fra udskydelsesreglen er opfyldt og frem til overgang til efterløn tæller de med til den skattefrie præmie. D.v.s. 3 måneder tæller med til den skattefrie præmie. Timerne der ligger efter overgang til efterløn tæller ikke med.

Eks: Du er født den 1.9.1958, og du overgår til efterløn 2 år efter, du har modtaget dit bevis. Du har arbejdet mindst 3120 timer i 2 års perioden. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen, og du får 22 timers efterløn om ugen. Alle dine arbejdstimer fra udstedelsen af dit efterlønsbevis og frem til folkepensionsalderen (normalt ialt 3 år)tæller med til den skattefrie præmie, også timerne du har imens, du er på efterløn.

Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.

EKS: Du er født den 1.9.1956, og du har i perioden fra 64-67 år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772-1555=4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer kan du derfor få 4217timer / 481 timer=8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.

Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 163.008 kr. i 2019 (fuldtidsforsikrede) / 108.660 kr. i 2019 (deltidsforsikrede). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist.

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob, frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis du er i seniorjob, skal du overgå til efterløn præcis den dato, du får ret til efterløn. Vi skal have din ansøgning om efterløn senest dagen før.

Efterlønsbidrag tilbage - hvis du melder dig ud af efterlønsordningen

Hvis du ikke ønsker at benytte efterlønsordningen, hverken udbetaling af efterløn eller skattefri præmie, kan du framelde dig efterlønsordningen. Efterlønsbidraget bliver i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.

Hvis du har nået efterlønsalderen, kan du få efterlønsbidraget udbetalt mod efterbeskatning.

Født 1.1. 1959 - 30.06.1959

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

Efterløns- og folkepensionsalder

Tidligst på efterløn

Max år på efterløn

Folkepensionsalder

63 ½ år

3 ½ år

67 år

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selvom du senere bliver syg.

Betingelser for at kunne få et efterlønsbevis:

  • Du skal opfylde indkomstkravet. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret inden for 3 år skal have tjent mindst 233.376 kr. Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 19.488 kr. med pr. måned. (2019 tal) Som deltidsforsikret skal du inden for 3 år have tjent mindst 155.580 kr. Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 12.965 kr. med pr. måned. (2019 tal)

  • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for 37 timer (fuldtidsforsikret) / 30 timer (deltidsforsikret)
  • Du skal opfylde anciennitetskravene

Indbetalt efterlønsbidrag

Krav til medlemskab

Uafbrudt fra den 1.7.1999 frem til efterlønsalderen

Medlem uafbrudt fra 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen

Du skal have været medlem og have indbetalt til efterlønsordningen i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Udskydelsesreglen

Udskydelsesreglen er opfyldt, hvis du venter med at gå på efterløn i en periode efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejder et vist antal timer. Hvor længe og hvor mange timer afhænger af, hvornår du er født. Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Udskydelsesreglen - disse betingelser skal være opfyldt

Så længe skal du mindst vente før du går på efterløn

Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden

Som fuldtidsforsikret

Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden

Som deltidsforsikret

½ år

780 timer

624 timer

Efterlønssats

Er du fuldtidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge (206.016 kr. pr. år 2019). Opfylder du udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 100 % af den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede (226.392 pr. år 2019). Er du deltidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge (137.340 kr. pr. år 2019). Opfylder du udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 100 % af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede (150.924 pr. år 2019).

Pensionsmodregninger i efterløn

Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger. Hvis du har udenlandske pensioner, skal du selv skaffe oplysningerne og oplyse det til Lærernes a-kasse.

Alle pensioner bevirker modregning i efterlønnen, men alt efter hvilken type pension der er tale om, modregnes de forskelligt.

Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes.

Pensionstype

Uanset om pensionen udbetales eller ej

Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension)

64% af den faktiske årlige ydelse

Livsvarige pensioner som er private

64% af den faktiske årlige ydelse

Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing)

4% af det indberettede depot

Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond)

4% af det indberettede depot

 

Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen

Ved udbetaling af pensioner før efterlønsalderen

Pensioner der udbetales før efterlønsalderen er opnået, skal også modregnes i efterlønnen. Den pension der er udbetalt før efterlønsalderen lægges sammen og deles med antallet af mulige efterlønsår. Resultatet tillægges det almindelige beregningsgrundlag.

Eks: Du er født den 12.4.1959. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 63½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 3½ år, inden du når efterlønsalderen. 3½ x 100.000 = 350.000 kr. Man kan være på efterløn i 3½ år. 350.000 kr. delt med 3½ =100.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 100.000 kr når du går på efterløn, har du en på 100.000 kr + 100.000 kr = 200.000 kr.

Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 100.000 kr= 64.000 kr. Nu er det 64% af 200.000 kr = 128.000 kr.

Set over hele efterlønsperioden på 3½ år, modregnes der 64.000 x 3½ år = 224.000 kr mere i efterlønnen, hvilket svarer til 64% af de 350.000 kr., som du har modtaget før efterlønsalderen.

Skattefri præmie ved at udskyde efterløn

Der er mulighed for at optjene skattefri præmie i maksimalt 3 år.

Du begynder at optjene timer til den skattefrie præmie, når du har opfyldt udskydelsesreglen på ½ år, og i denne periode har haft mindst 780 arbejdstimer (624 timer for deltidsforsikrede). Arbejdstimerne der ligger efter overgang til efterløn, tæller kun med til den skattefrie præmie, hvis overgangen til efterløn ligger senere end 2 år efter, du har modtaget dit bevis, og du i denne periode har haft mindst 3120 arbejdstimer (2496 for deltidsforsikrede).

Eks: Du overgår til efterløn 1 år efter, du har modtaget dit bevis. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen og får 22 timers efterløn om ugen. Timerne du har optjent, fra du opfylder udskydelsesreglen og frem til overgang til efterløn, tæller med til den skattefrie præmie. Timerne der ligger efter overgang til efterløn tæller ikke med.

Eks: Du overgår til efterløn 2 år efter, du har modtaget dit bevis. Du har arbejdet mindst 3120 timer i 2 års perioden. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen, og du får 22 timers efterløn om ugen. Alle dine arbejdstimer fra udstedelsen af dit efterlønsbevis og frem til folkepensionsalderen (normalt ialt 3 år)tæller med til den skattefrie præmie, også timerne du har imens, du er på efterløn.

Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.

EKS: Du har i perioden fra 64-67 år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772 - 1555 = 4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer, kan du derfor få 4217 timer / 481 timer = 8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.

Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 163.008 kr. (fuldtidsforsikrede 2019) / 108.660 kr. (deltidsforsikrede 2019). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. (Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist).

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob, frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Efterlønsbidrag tilbage - hvis du melder dig ud af efterlønsordningen

Hvis du ikke ønsker at benytte efterlønsordningen, hverken udbetaling af efterløn eller skattefri præmie, kan du framelde dig efterlønsordningen. Efterlønsbidraget bliver i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.

Hvis du har nået efterlønsalderen, kan du få efterlønsbidraget udbetalt mod efterbeskatning..

Født 1.7. 1959 - 31. 12. 1975

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidspunkt og længde afhænger af din alder.

Efterløns- og folkepensionsalder

Er du født i perioden

Tidligst på efterløn

Max år på efterløn

Folkepensionsalder

1. juli 1959 - 31. december 1962

64 år

3 år

67 år

1. januar 1963 - 31. december 1966

65 år*

3 år

68 år*

1. januar 1967- 31. december 1971

66 år*

3 år

69 år*

1. januar 1972- 31. december 1975

67 år*

3 år

70 år*

*Hvis du er født senere end 1962, bliver efterlønsalderen reguleret afhængig af den forventede levetid. I tabellen er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder.

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg. For at få et efterlønsbevis skal du have en indtægt på min. 233.376 kr. brutto (2019) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 155.580 kr. brutto (2019) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.

Indbetalt efterlønsbidrag

Krav til medlemskab

Uafbrudt fra den 1.1.2008 og frem til efterlønsalderen

 

Medlem uafbrudt fra 1.1.2008 og frem til efterlønsalderen

Du skal have været medlem i mindst 25 år.*

Uafbrudt fra den 1.7.1999 frem til efterlønsalderen

 

Medlem uafbrudt fra 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen

Du skal have været medlem og have indbetalt til efterlønsordningen i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

*Har du været uafbrudt medlem og betalt til efterlønsordningen uafbrudt siden 1.1.2008, er du omfattet af reglerne for bidragsfri periode. Du skal højest betale bidrag i 30 år. Hvis du inden den 1.1.2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder, der ligger forud for det fyldte 35. år, har du mulighed for at få en tilsvarende bidragsfri periode. Det samme gælder, hvis du fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1.1.2007 til den 31.12.2007.

Efterlønssats

Din efterlønssats som fuldtidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (226.392 kr. pr. år i 2019). Din efterlønssats som deltidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (150.924 pr. år 2019).

Pensionsmodregning i efterløn

Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen.www.pensionsinfo.dkkan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger. Hvis du har udenlandske pensioner, skal du selv skaffe oplysningerne og oplyse det til Lærernes a-kasse.

Alle pensioner/depoter bevirker modregning i efterlønnen, men alt efter hvilken type pension der er tale om, modregnes de forskelligt.

Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes.

Pensionstype

 Uanset om pensionen udbetales eller ej

Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension)

64% af den faktiske årlige ydelse

Livsvarige pensioner som er private

64% af den faktiske årlige ydelse

Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing)

4% af det indberettede depot

Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond)

4% af det indberettede depot

 

Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen

Ved udbetaling af pensioner før efterlønsalderen

Pensioner der udbetales før efterlønsalderen er opnået, skal også modregnes i efterlønnen. Den pension der er udbetalt før efterlønsalderen lægges sammen og deles med antallet af mulige efterlønsår. Resultatet tillægges det almindelige beregningsgrundlag.

Eks: Du er født den 12.4.1959. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 63½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 3½ år, inden du når efterlønsalderen. 3½ x 100.000 = 350.000 kr. Man kan være på efterløn i 3½ år. 350.000 kr delt med 3½ =100.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 100.000 kr., når du går på efterløn, har du et på 100.000 kr + 100.000 kr = 200.000 kr.

Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 100.000 kr. = 64.000 kr. Nu er det 64% af 200.000 kr. = 128.000 kr.

Set over hele efterlønsperioden på 3½ år modregnes der 64.000 x 3½ år = 224.000 kr mere i efterlønnen, hvilket svarer til 64% af de 350.000 kr., som du har modtaget før efterlønsalderen.

Skattefri præmie ved at udskyde efterløn

Der er mulighed for at optjene skattefri præmie i maksimalt 3 år.

Du optjener timer til den skattefrie præmie fra den dag, hvor du opnår efterlønsalderen og frem til det tidspunkt, hvor du vælger at gå på efterløn. Arbejdstimerne der ligger efter overgang til efterløn, tæller kun med til den skattefrie præmie, hvis overgangen til efterløn ligger senere end 2 år efter, du har modtaget dit bevis, og du i denne periode har haft mindst 3120 arbejdstimer (2496 for deltidsforsikrede).

Eks: Du overgår til efterløn 1 år efter, du har modtaget dit bevis. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen og får 22 timers efterløn om ugen. Timerne du har optjent fra udstedelsen af dit bevis og frem til overgang til efterløn tæller med til den skattefrie præmie. Timerne der ligger efter overgang til efterløn tæller ikke med.

Eks: Du overgår til efterløn 2 år efter, du har modtaget dit bevis. Du har arbejdet mindst 3120 timer i 2 års perioden. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen, og du får 22 timers efterløn om ugen. Alle dine arbejdstimer fra udstedelsen af dit efterlønsbevis og frem til folkepensionsalderen (normalt ialt 3 år)tæller med til den skattefrie præmie, også timerne du har imens du er på efterløn.

Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.

EKS: Du er født den 1.9.1959 og har i perioden fra 64-67 år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772 - 1555 = 4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer, kan du derfor få 4217 timer / 481 timer = 8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.

Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 163.008 kr. (fuldtidsforsikrede 2019) / 108.660 kr. (deltidsforsikrede 2019). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. (Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist).

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob, frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Efterlønsbidrag tilbage

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.

Hvis du har nået efterlønsalderen, kan du få efterlønsbidraget udbetalt mod efterbeskatning.

Født 1.1. 1976 -31.12. 1977

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidspunkt og længde afhænger af din alder.

Efterløns- og folkepensionsalder

Tidligst på efterløn

Max år på efterløn

Folkepensionsalder

67½ år*

3 år

70½ år*

*Hvis du er født senere end 1962, bliver efterlønsalderen reguleret afhængig af den forventede levetid. I tabellen er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder.

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selvom du senere bliver syg. For at få et efterlønsbevis, skal du have en indtægt på min. 233.376 kr. brutto (2019) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 155.580 kr. brutto (2019) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.

Krav til indbetalt efterlønsbidrag

Krav til medlemskab

Senest betale efterlønsbidrag på 32 års dagen

Betale efterlønsbidrag i 30 år.

 

Du skal have været medlem i mindst 30 år.

Efterlønssats

Din efterlønssats som fuldtidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (226.392 kr. pr. år i 2019). Din efterlønssats som deltidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (150.924 pr. år 2019).

Pensionsmodregning i efterløn

Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen.www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger. Hvis du har udenlandske pensioner, skal du selv skaffe oplysningerne og oplyse det til Lærernes a-kasse.

Alle pensioner/depoter bevirker modregning i efterlønnen, men alt efter hvilken type pension der er tale om, modregnes de forskelligt.

Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes.

Pensionstype

Uanset om pensionen udbetales eller ej

Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension)

64% af den faktiske årlige ydelse

Livsvarige pensioner som er private

64% af den faktiske årlige ydelse

Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing)

4% af det indberettede depot

Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond)

4% af det indberettede depot

 

Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen

Ved udbetaling af pensioner før efterlønsalderen

Pensioner der udbetales, før efterlønsalderen er opnået, skal også modregnes i efterlønnen. Den pension der er udbetalt før efterlønsalderen lægges sammen og deles med antallet af mulige efterlønsår. Resultatet tillægges det almindelige beregningsgrundlag.

Eks: Du er født den 1.5.1976. Du har en pension, som udbetales hvert år fra 60 år med 50.000 kr. Din efterlønsalder er 67½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 7½ år inden, du når efterlønsalderen. 7½ x 50.000 = 375.000 kr. Man kan være på efterløn i 3 år. 375.000 kr delt med 3 =125.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 50.000 kr når du går på efterløn, har du et på 50.000 kr +125.000 kr = 175.000 kr.

Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 50.000 kr= 32.000 kr. Nu er det 64% af 175.000 kr = 112.000 kr.

Set over hele efterlønsperioden på 3 år, modregnes der 80.000 x 3 år = 240.000 kr mere i efterlønnen, hvilket svarer til 64% af de 375.000 kr., som du har modtaget før efterlønsalderen.

Eks: Du er født den 1.5.1976. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 67½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 7½, år inden du når efterlønsalderen. 7½ x 100.000 = 750.000 kr. Man kan være på efterløn i 3 år. 750.000 kr delt med 3 =250.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 100.000 kr., når du går på efterløn, har du et på 100.000 kr +250.000 kr = 350.000 kr.

Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 100.000 kr= 64.000 kr. Nu er det 64% af 350.000 kr = 224.000 kr. Med de satser der gælder i dag (2018), ville det overstige maks efterløn, så der kunne udbetales 0 kr i efterløn.

Skattefri præmie ved udskydelse af efterløn

Der er mulighed for at optjene skattefri præmie i maksimalt 3 år.

Du optjener timer til den skattefrie præmie fra den dag, hvor du opnår efterlønsalderen og frem til det tidspunkt, hvor du vælger at gå på efterløn. Arbejdstimerne der ligger efter overgang til efterløn, tæller kun med til den skattefrie præmie, hvis overgangen til efterløn ligger senere end 2 år efter, du har modtaget dit bevis, og du i denne periode har haft mindst 3120 arbejdstimer (2496 for deltidsforsikrede).

Eks: Du overgår til efterløn 1 år efter, du har modtaget dit bevis. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen og får 22 timers efterløn om ugen. Timerne du har optjent fra udstedelsen af dit bevis og frem til overgang til efterløn tæller med til den skattefrie præmie. Timerne der ligger efter overgang til efterløn tæller ikke med.

Eks: Du overgår til efterløn 2 år efter, du har modtaget dit bevis. Du har arbejdet mindst 3120 timer i 2 års perioden. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen, og du får 22 timers efterløn om ugen. Alle dine arbejdstimer fra udstedelsen af dit efterlønsbevis og frem til folkepensionsalderen (normalt ialt 3 år)tæller med til den skattefrie præmie, også timerne du har imens, du er på efterløn.

Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.

EKS: Du er født den 1.4.1976 og har i perioden fra 67½-70½ år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772-1555=4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer, kan du derfor få 4217 timer / 481 timer=8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.

Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 163.008 kr. (fuldtidsforsikrede, 2019) / 108.660 kr. (deltidsforsikrede, 2019). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. (Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist).

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob, frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Efterlønsbidrag tilbage

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.

Hvis du har nået efterlønsalderen kan efterlønsbidraget dog udbetales ved efterbeskatning i stedet for at blive indsat på en pensionsordning.


Født 1.1. 1978 eller senere

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen

Efterløns- og folkepensionsalder

Tidligst på efterløn

Max år på efterløn

Folkepensionsalder

67½ år*

3 år

70½ år*

*Hvis du er født senere end 1962, bliver efterlønsalderen reguleret afhængig af den forventede levetid. I tabellen er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder.

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg. For at få et efterlønsbevis skal du have en indtægt på min. 233.376 kr. brutto (2019) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 155.580 kr. brutto (2019) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.

Krav til indbetalt efterlønsbidrag

Krav til medlemskab

Senest betale efterlønsbidrag på 32 års dagen

Betale efterlønsbidrag i 30 år.

 

Du skal have været medlem i mindst 30 år.

Efterlønssats

Din efterlønssats som fuldtidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (226.392 kr. pr. år i 2019). Din efterlønssats som deltidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (150.924 pr. år 2019).

Pensionsmodregning i efterløn

Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen.www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger. Hvis du har udenlandske pensioner, skal du selv skaffe oplysningerne og oplyse det til Lærernes a-kasse.

Alle pensioner bevirker modregning i efterlønnen, men alt efter hvilken type pension der er tale om, modregnes de forskelligt.

Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes. Vær opmærksom på at der kan være forskel på om en pension udbetales eller ej.

Pensionstype

 Uanset om pensionen udbetales eller ej

Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension)

64% af den faktiske årlige ydelse

Livsvarige pensioner som er private

64% af den faktiske årlige ydelse

Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing)

4% af det indberettede depot

Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond)

4% af det indberettede depot

 

Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen

Ved udbetaling af pensioner før efterlønsalderen

Pensioner der udbetales, før efterlønsalderen er opnået, skal også modregnes i efterlønnen. Den pension der er udbetalt før efterlønsalderen lægges sammen og deles med antal efterlønsår. Resultatet tillægges det almindelige beregningsgrundlag.

Eks: Du er født den 1.4.1978. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 50.000 kr. Din efterlønsalder er 67½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 7½ år inden, du når efterlønsalderen. 7½ x 50.000 = 375.000 kr. Man kan være på efterløn i 3 år. 375.000 kr delt med 3 =125.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 50.000 kr., når du går på efterløn, har du et på 50.000 kr +125.000 kr = 175.000 kr.

Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 50.000 kr= 32.000 kr. Nu er det 64% af 175.000 kr = 112.000 kr.

Set over hele efterlønsperioden på 3 år, modregnes der 80.000 x 3 år = 240.000 kr. mere i efterlønnen, hvilket svarer til 64% af de 375.000 kr., som du har modtaget før efterlønsalderen.

Eks: Du er født den 1.4.1978. Du har en pension, som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 67½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 7½ år inden, du når efterlønsalderen. 7½ x 100.000 = 750.000 kr. Man kan være på efterløn i 3 år. 750.000 kr delt med 3 =250.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 100.000 kr., når du går på efterløn, har du et på 100.000 kr +250.000 kr = 350.000 kr.

Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 100.000 kr= 64.000 kr. Nu er det 64% af 350.000 kr = 224.000 kr. Med de satser der gælder i dag (2018), ville det overstige maks efterløn, så der kunne udbetales 0 kr i efterløn.

Skattefri præmie ved at udskyde efterløn

Der er mulighed for at optjene skattefri præmie i maksimalt 3 år, hvilket svarer til hele efterlønsperioden.

Du optjener timer til den skattefrie præmie fra den dag, hvor du opnår efterlønsalderen og frem til det tidspunkt, hvor du vælger at gå på efterløn. Arbejdstimerne der ligger efter overgang til efterløn, tæller kun med til den skattefrie præmie, hvis overgangen til efterløn ligger senere end 2 år efter, du har modtaget dit bevis, og du i denne periode har haft mindst 3120 arbejdstimer (2496 for deltidsforsikrede).

Eks: Du overgår til efterløn 1 år efter, du har modtaget dit bevis. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen og får 22 timers efterløn om ugen. Timerne du har optjent fra udstedelsen af dit bevis og frem til overgang til efterløn tæller med til den skattefrie præmie. Timerne der ligger efter overgang til efterløn tæller ikke med.

Eks: Du overgår til efterløn 2 år efter, du har modtaget dit bevis. Du har arbejdet mindst 3120 timer i 2 års perioden. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen, og du får 22 timers efterløn om ugen. Alle dine arbejdstimer fra udstedelsen af dit efterlønsbevis og frem til folkepensionsalderen (normalt ialt 3 år) tæller med til den skattefrie præmie, også timerne du har imens, du er på efterløn.

Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.

EKS: Du er født den 1.4.1978 og har i perioden fra 67½-70½ år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772-1555=4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer, kan du derfor få 4217 timer / 481 timer=8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.

Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 163.008 kr. (fuldtidsforsikrede, 2019) / 108.660 kr. (deltidsforsikrede, 2019). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. (Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist).

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob frem til, du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Efterlønsbidrag tilbage

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.

Hvis du har nået efterlønsalderen, kan du få efterlønsbidraget udbetalt mod efterbeskatning.