Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 5 år før folkepensionsalderen.
Efterløns og folkepensionsalder
| Er du født i perioden |
Tidligst på efterløn |
Max år på efterløn |
Folkepensionsalder |
| 1. januar - 30. juni 1954 |
60 ½ år |
5 år |
65 ½ år |
| 1. juli - 31. dec. 1954 |
61 år |
5 år |
66 år |
| 1. januar - 30. juni 1955 |
61 ½ år |
5 år |
66 ½ år |
| 1. juli - 31. dec. 1955 |
62 år |
5 år |
67 år |
Efterlønsbevis
Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selvom du senere bliver syg.
Betingelser for at kunne få et efterlønsbevis:
•Du skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet for 37 timer (fuldtidsforsikret)/ 30 timer (deltidsforsikret)
•Du skal opfylde indkomstkravet. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret inden for 3 år skal have tjent mindst 246.924 kr. Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 20.577 kr. med pr. måned. (2022) Som deltidsforsikret skal du inden for 3 år have tjent mindst 164.616 kr. Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 13.718 kr. med pr. måned. (2022)
•For at få en fuldtidssats skal du have en indtægt på min. 246.924 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 164.616 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.
Desuden er der nogle krav til indbetaling af efterlønsbidrag og medlemskab, som du ser her:
| Krav til indbetalt efterlønsbidrag |
Krav til medlemskab |
| Uafbrudt fra den 1.4.1999 og frem til efterlønsalderen |
Medlem uafbrudt fra 1.4.1999 og frem til efterlønsalderen |
Du skal have været medlem i mindst 20 år indenfor de sidste 25 år. |
| Uafbrudt fra den 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen |
Medlem uafbrudt fra 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen |
Du skal have været medlem og have indbetalt til efterlønsordningen i mindst 20 år inden for de sidste 25 år. |
2 års-reglen
2 års-reglen går ud på at vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejde i 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) / 2.496 timer (deltidsforsikrede). Reglen har betydning for din efterlønssats, pensionsmodregning og optjening af skattefri præmie.
Efterlønssats
Er du fuldtidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder 2 års-reglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge 211.313 kr. pr. år (2022). Opfylder du 2 års-reglen, er efterlønssatsen højst 100 % af den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede 232.212 pr. år (2022). Er du deltidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder 2 års-reglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge 140.879 kr. pr. år (2022). Opfylder du 2 års-reglen, er efterlønssatsen højst 100 % af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede 154.812 pr. år (2022).
Pensionsmodregning i efterløn
Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger.
Opfylder du ikke 2 års-reglen, skal der ske modregning i efterlønnen for alle dine pensionsordninger, uanset om dine pensioner bliver udbetalt sammen med efterlønnen eller ej. Det gælder alle pensioner, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold eller private pensioner, hvor der er givet skattefradrag ved indbetaling. Der modregnes også for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Det gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Opfylder du 2 års-reglen, er det kun løbende udbetalinger fra pensioner oprettet som led i et ansættelsesforhold, der medfører fradrag i efterlønnen.
Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes. Vær opmærksom på at der kan være forskel på om en pension udbetales eller ej.
| Pensionstype |
Hvis du ikke opfylder 2 årsreglen |
Hvis du opfylder 2 årsreglen |
| Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension) |
Hvis pensionen ikke udbetales, så er beregningsgrundlaget 80% af den indberettede pension.
|
Hvis pensionen udbetales løbende, så trækkes der 50% af den årlige pension. |
Hvis pensionen ikke udbetales, så sker der ikke en modregning i efterlønnen. |
Hvis pensionen udbetales, så fradrages pensionen med 55% af den årlige pension. |
| Livsvarige pensioner som er private |
Uanset om pensionen udbetales eller ej, så modregnes 80% af den indberettede pension. |
|
Udbetales pensionen ikke, så sker der ikke modregning i efterlønnen. |
Hvis pensionen udbetales, så fradrages pensionen med 55% af den årlige pension. |
| Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing) |
Udbetales pensionen, så modregnes 5% af det indberettede pensionsdepot. |
|
Udbetales pensionen ikke, sker der ingen modregning i efterlønnen. |
Udbetales pensionen, sker der modregning på 55% af pensionen. |
| Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond) |
Uanset om pension med depotværdi udbetales eller ej, så modregnes 5% af det indberettede depot. |
|
Udbetales pensionen ikke, sker der ingen modregning i efterlønnen. |
Udbetales pensionen, sker der ingen modregning i efterlønnen. |
| |
Brug dine egne tal og lav beregninger ud fra det, som står beskrevet i kolonnen.
De fire tal lægges sammen og der fratrækkes en bundgrænse på 16.300 kr (2020). Af restbeløbet modregnes 60% i efterlønnen. På den måde kan du selv udregne din efterløn.
Hvis du også har en pension, der udbetales løbende, skal du også tage kolonnen med til højre.
|
|
Kolonnen modregnes ikke i efterlønnen |
Brug dine egne tal og lav beregninger ud fra det, som står beskrevet i kolonnen.
Læg de fire tal sammen og på den måde kan du selv udregne din efterløn.
|
Skattefri præmie ved at udskyde efterløn
Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde, vil du kunne optjene skattefri præmie.
Når du har opfyldt 2 års-reglen, kan du begynde at optjene timer til skattefri præmie. Du optjener en skattefri præmie for hver 481. time, du arbejder, hvis der plads til dem.
Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.
EKS: Du er født 1.9.1954, og du har i perioden fra 63-66 år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772-1555=4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer, kan du derfor få 4217 timer / 481 timer=8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.
Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 167.197 kr. (fuldtidsforsikrede 2022) / 111.468 kr. (deltidsforsikrede 2022). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist.
Efterlønsbidrag tilbage - hvis du melder dig ud af efterlønsordningen
Hvis du ikke ønsker at benytte efterlønsordningen, hverken udbetaling af efterløn eller skattefri præmie, kan du framelde dig efterlønsordningen. Pengene bliver i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.
Hvis du har nået efterlønsalderen, kan du få efterlønsbidraget udbetalt mod efterbeskatning.
Seniorjob
Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob frem til, du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis du er i seniorjob, skal du overgå til efterløn præcis den dato, du får ret til efterløn. Vi skal have din ansøgning om efterløn senest dagen før.
Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidspunkt og længde afhænger af din alder.
Efterløns- og pensionsalder
|
Er du født i perioden
|
Tidligst på efterløn
|
Max år på efterløn
|
Folkepensionsalder
|
|
1. januar 1956 - 30. juni 1956
|
62 ½ år
|
4 ½ år
|
67 år
|
|
1. juli 1956 - 31. december 1958
|
63 år
|
4 år
|
67 år
|
Efterlønsbevis
Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selvom du senere bliver syg.
Betingelser for at kunne få et efterlønsbevis:
•Du skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet for 37 timer (fuldtidsforsikret)/ 30 timer (deltidsforsikret)
•Du skal opfylde indkomstkravet. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret inden for 3 år skal have tjent mindst 246.924 kr. (2022) Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 20.577 kr. med pr. måned. (2022) Som deltidsforsikret skal du inden for 3 år have tjent mindst 164.616 kr. (2022). Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 13.718 kr. med pr. måned. (2022)
•For at få en fuldtidssats skal du have en indtægt på min. 246.924 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 164.616 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.
Desuden er der nogle krav til indbetaling af efterlønsbidrag og medlemskab, som du ser her:
|
Indbetalt efterlønsbidrag
|
Krav til medlemskab
|
|
Uafbrudt fra den 1.4.1999 og frem til efterlønsalderen
|
Medlem uafbrudt fra 1.4.1999 og frem til efterlønsalderen
|
Du skal have været medlem i mindst 20 år indenfor de sidste 25 år.
|
|
Uafbrudt fra den 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen
|
Medlem uafbrudt fra 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen
|
Du skal have været medlem og have indbetalt til efterlønsordningen i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
|
Udskydelsesreglen
Udskydelsesreglen er opfyldt, hvis du venter med at gå på efterløn i en periode efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejder et vist antal timer. Hvor længe og hvor mange timer afhænger af, hvornår du er født. Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.
Udskydelsesreglen - disse betingelser skal være opfyldt
|
Er du født i perioden
|
Så længe skal du mindst vente før du går på efterløn
|
Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden
Som fuldtidsforsikret
|
Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden
Som deltidsforsikret
|
|
1. januar 1956 - 30. juni 1956
|
1 ½ år
|
2.340 timer
|
1.872 timer
|
|
1. juli 1956 - 31. december 1958
|
1 år
|
1.560 timer
|
1.248 timer
|
Efterlønssats
Er du fuldtidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge 211.313 kr. pr. år (2022). Opfylder du udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 100 % af den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede 232.212 pr. år (2022). Er du deltidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge 140.879 kr. pr. år (2022). Opfylder du udskydelsesreglen, er efterlønssatsen 100 % af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede 154.812 pr. år (2022).
Pensionsmodregning i efterløn
Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger. Hvis du har udenlandske pensioner, skal du selv skaffe oplysningerne og oplyse det til Lærernes a-kasse.
Alle pensioner bevirker modregning i efterlønnen, men alt efter hvilken type pension der er tale om, modregnes de forskelligt.
Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes.
|
Pensionstype
|
Uanset om pensionen udbetales eller ej
|
|
Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension)
|
64% af den faktiske årlige ydelse
|
|
Livsvarige pensioner som er private
|
64% af den faktiske årlige ydelse
|
|
Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing)
|
4% af det indberettede depot
|
|
Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond)
|
4% af det indberettede depot
|
|
|
Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen
|
Ved udbetaling af pensioner før efterlønsalderen
Pensioner der udbetales før efterlønsalderen er opnået, skal også modregnes i efterlønnen. Den pension der er udbetalt før efterlønsalderen, lægges sammen og deles med antallet af mulige efterlønsår. Resultatet tillægges det almindelige beregningsgrundlag.
Eks: Du er født den 12.4.1956. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 62½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 2½ år, inden du når efterlønsalderen. 2½ x 100.000 = 250.000 kr. Man kan være på efterløn i 4½ år. 250.000 kr delt med 4½ = 55.555 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 100.000 kr når du går på efterløn, har du et på 100.000 kr + 55.555 kr = 155.555 kr.
Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 100.000 kr= 64.000 kr. Nu er det 64% af 155.555 kr = 99.555 kr.
Set over hele efterlønsperioden på 4½ år modregnes der 35.555 x 4½ år = 159.997 kr mere i din efterløn, hvilket svarer til 64% af de 250.000 kr., som du har modtaget før efterlønsalderen.
Skattefri præmie ved at udskyde efterløn
Der er mulighed for at optjene skattefri præmie i maksimalt 3 år.
Du begynder at optjene timer til den skattefrie præmie, når du har opfyldt udskydelsesreglen, dvs. at du skal have haft dit bevis i 1 1/2 år og have haft. min 2340 timers arbejde, eller have haft dit bevis i 1 år og have haft min. 1560 timers arbejde. Arbejdstimerne der ligger efter overgang til efterløn, tæller kun med til den skattefrie præmie, hvis overgangen til efterløn ligger senere end 2 år efter, du har modtaget dit bevis, og du i denne periode har haft mindst 3120 arbejdstimer.
Eks: Du er født den 1.9.1958 og er derfor omfattet af udskydelsesreglen på 1 år. Du overgår til efterløn 1 år og 3 måneder efter, du har modtaget dit bevis. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen og får 22 timers efterløn om ugen. Timerne du har optjent fra udskydelsesreglen er opfyldt og frem til overgang til efterløn tæller de med til den skattefrie præmie. D.v.s. 3 måneder tæller med til den skattefrie præmie. Timerne der ligger efter overgang til efterløn tæller ikke med.
Eks: Du er født den 1.9.1958, og du overgår til efterløn 2 år efter, du har modtaget dit bevis. Du har arbejdet mindst 3120 timer i 2 års perioden. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen, og du får 22 timers efterløn om ugen. Alle dine arbejdstimer fra udstedelsen af dit efterlønsbevis og frem til folkepensionsalderen (normalt ialt 3 år) tæller med til den skattefrie præmie, også timerne du har imens, du er på efterløn.
Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.
EKS: Du er født den 1.9.1956, og du har i perioden fra 64-67 år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772-1555=4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer kan du derfor få 4217timer / 481 timer=8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.
Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 167.196 kr. i 2022 (fuldtidsforsikrede) / 111.468 kr. i 2022 (deltidsforsikrede). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist.
Seniorjob
Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob, frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis du er i seniorjob, skal du overgå til efterløn præcis den dato, du får ret til efterløn. Vi skal have din ansøgning om efterløn senest dagen før.
Efterlønsbidrag tilbage - hvis du melder dig ud af efterlønsordningen
Hvis du ikke ønsker at benytte efterlønsordningen, hverken udbetaling af efterløn eller skattefri præmie, kan du framelde dig efterlønsordningen. Efterlønsbidraget bliver i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.
Hvis du har nået efterlønsalderen, kan du få efterlønsbidraget udbetalt mod efterbeskatning.
Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.
Efterløns- og folkepensionsalder
|
Tidligst på efterløn
|
Max år på efterløn
|
Folkepensionsalder
|
|
63 ½ år
|
3 ½ år
|
67 år
|
Efterlønsbevis
Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selvom du senere bliver syg.
Betingelser for at kunne få et efterlønsbevis:
•Du skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet for 37 timer (fuldtidsforsikret)/ 30 timer (deltidsforsikret)
•Du skal opfylde indkomstkravet. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret inden for 3 år skal have tjent mindst 246.924 kr. (2022). Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 20.577 kr. med pr. måned. (2022) Som deltidsforsikret skal du inden for 3 år have tjent mindst 164.616 kr (2022). Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 13.718 kr. med pr. måned. (2022)
•For at få en fuldtidssats skal du have en indtægt på min. 246.924 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 164.616 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.
- Du skal opfylde anciennitetskravene:
|
Indbetalt efterlønsbidrag
|
Krav til medlemskab
|
|
Uafbrudt fra den 1.7.1999 frem til efterlønsalderen
|
Medlem uafbrudt fra 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen
|
Du skal have været medlem og have indbetalt til efterlønsordningen i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
|
Udskydelsesreglen
Udskydelsesreglen er opfyldt, hvis du venter med at gå på efterløn i en periode efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejder et vist antal timer. Hvor længe og hvor mange timer afhænger af, hvornår du er født. Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.
Udskydelsesreglen - disse betingelser skal være opfyldt
|
Så længe skal du mindst vente før du går på efterløn
|
Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden
Som fuldtidsforsikret
|
Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden
Som deltidsforsikret
|
|
½ år
|
780 timer
|
624 timer
|
Efterlønssats
Er du fuldtidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge (211.313 kr. pr. år 2022). Opfylder du udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 100 % af den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede (232.212 pr. år 2022). Er du deltidsforsikret og går på efterløn, før du opfylder udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 91 % af maksimale dagpenge (140.879 kr. pr. år 2022). Opfylder du udskydelsesreglen, er efterlønssatsen højst 100 % af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede (154.812 pr. år 2022).
Pensionsmodregninger i efterløn
Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger. Hvis du har udenlandske pensioner, skal du selv skaffe oplysningerne og oplyse det til Lærernes a-kasse.
Alle pensioner bevirker modregning i efterlønnen, men alt efter hvilken type pension der er tale om, modregnes de forskelligt.
Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes.
|
Pensionstype
|
Uanset om pensionen udbetales eller ej
|
|
Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension)
|
64% af den faktiske årlige ydelse
|
|
Livsvarige pensioner som er private
|
64% af den faktiske årlige ydelse
|
|
Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing)
|
4% af det indberettede depot
|
|
Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond)
|
4% af det indberettede depot
|
|
|
Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen
|
Ved udbetaling af pensioner før efterlønsalderen
Pensioner der udbetales før efterlønsalderen er opnået, skal også modregnes i efterlønnen. Den pension der er udbetalt før efterlønsalderen lægges sammen og deles med antallet af mulige efterlønsår. Resultatet tillægges det almindelige beregningsgrundlag.
Eks: Du er født den 12.4.1959. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 63½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 3½ år, inden du når efterlønsalderen. 3½ x 100.000 = 350.000 kr. Man kan være på efterløn i 3½ år. 350.000 kr. delt med 3½ =100.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 100.000 kr når du går på efterløn, har du en på 100.000 kr + 100.000 kr = 200.000 kr.
Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 100.000 kr= 64.000 kr. Nu er det 64% af 200.000 kr = 128.000 kr.
Set over hele efterlønsperioden på 3½ år, modregnes der 64.000 x 3½ år = 224.000 kr mere i efterlønnen, hvilket svarer til 64% af de 350.000 kr., som du har modtaget før efterlønsalderen.
Skattefri præmie ved at udskyde efterløn
Der er mulighed for at optjene skattefri præmie i maksimalt 3 år.
Du begynder at optjene timer til den skattefrie præmie, når du har opfyldt udskydelsesreglen på ½ år, og i denne periode har haft mindst 780 arbejdstimer (624 timer for deltidsforsikrede). Arbejdstimerne der ligger efter overgang til efterløn, tæller kun med til den skattefrie præmie, hvis overgangen til efterløn ligger senere end 2 år efter, du har modtaget dit bevis, og du i denne periode har haft mindst 3120 arbejdstimer (2496 for deltidsforsikrede).
Eks: Du overgår til efterløn 1 år efter, du har modtaget dit bevis. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen og får 22 timers efterløn om ugen. Timerne du har optjent, fra du opfylder udskydelsesreglen og frem til overgang til efterløn, tæller med til den skattefrie præmie. Timerne der ligger efter overgang til efterløn tæller ikke med.
Eks: Du overgår til efterløn 2 år efter, du har modtaget dit bevis. Du har arbejdet mindst 3120 timer i 2 års perioden. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen, og du får 22 timers efterløn om ugen. Alle dine arbejdstimer fra udstedelsen af dit efterlønsbevis og frem til folkepensionsalderen (normalt ialt 3 år)tæller med til den skattefrie præmie, også timerne du har imens, du er på efterløn.
Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.
EKS: Du har i perioden fra 64-67 år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772 - 1555 = 4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer, kan du derfor få 4217 timer / 481 timer = 8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.
Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 167.196 kr. (fuldtidsforsikrede 2022) / 111.468 kr. (deltidsforsikrede 2022). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. (Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist).
Seniorjob
Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob, frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Efterlønsbidrag tilbage - hvis du melder dig ud af efterlønsordningen
Hvis du ikke ønsker at benytte efterlønsordningen, hverken udbetaling af efterløn eller skattefri præmie, kan du framelde dig efterlønsordningen. Efterlønsbidraget bliver i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.
Hvis du har nået efterlønsalderen, kan du få efterlønsbidraget udbetalt mod efterbeskatning.
Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidspunkt og længde afhænger af din alder.
Efterløns- og folkepensionsalder
|
Er du født i perioden
|
Tidligst på efterløn
|
Max år på efterløn
|
Folkepensionsalder
|
|
1. juli 1959 - 31. december 1962
|
64 år
|
3 år
|
67 år
|
|
1. januar 1963 - 31. december 1966
|
65 år*
|
3 år
|
68 år*
|
|
1. januar 1967- 31. december 1971
|
66 år*
|
3 år
|
69 år*
|
|
1. januar 1972- 31. december 1975
|
67 år*
|
3 år
|
70 år*
|
*Hvis du er født senere end 1962, bliver efterlønsalderen reguleret afhængig af den forventede levetid. I tabellen er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder.
Efterlønsbevis
Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.
Betingelser for at kunne få et efterlønsbevis:
•Du skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet for 37 timer (fuldtidsforsikret)/ 30 timer (deltidsforsikret)
•Du skal opfylde indkomstkravet. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret inden for 3 år skal have tjent mindst 246.924 kr. (2022). Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 20.577 kr. med pr. måned. (2022) Som deltidsforsikret skal du inden for 3 år have tjent mindst 164.616 kr. (2022). Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 13.718 kr. med pr. måned. (2022)
•For at få en fuldtidssats skal du have en indtægt på min. 246.924 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 164.616 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.
Desuden er der nogle krav til indbetaling af efterlønsbidrag og medlemskab, som du ser her:
|
Indbetalt efterlønsbidrag
|
Krav til medlemskab
|
|
Uafbrudt fra den 1.1.2008 og frem til efterlønsalderen
|
Medlem uafbrudt fra 1.1.2008 og frem til efterlønsalderen
|
Du skal have været medlem i mindst 25 år.*
|
|
Uafbrudt fra den 1.7.1999 frem til efterlønsalderen
|
Medlem uafbrudt fra 1.7.1999 og frem til efterlønsalderen
|
Du skal have været medlem og have indbetalt til efterlønsordningen i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
|
*Har du været uafbrudt medlem og betalt til efterlønsordningen uafbrudt siden 1.1.2008, er du omfattet af reglerne for bidragsfri periode. Du skal højest betale bidrag i 30 år. Hvis du inden den 1.1.2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder, der ligger forud for det fyldte 35. år, har du mulighed for at få en tilsvarende bidragsfri periode. Det samme gælder, hvis du fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1.1.2007 til den 31.12.2007.
Efterlønssats
Din efterlønssats som fuldtidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (232.212 kr. pr. år i 2022). Din efterlønssats som deltidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (154.812 pr. år 2022).
Pensionsmodregning i efterløn
Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen. På www.pensionsinfo.dkkan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger. Hvis du har udenlandske pensioner, skal du selv skaffe oplysningerne og oplyse det til Lærernes a-kasse.
Alle pensioner/depoter bevirker modregning i efterlønnen, men alt efter hvilken type pension der er tale om, modregnes de forskelligt.
Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes.
|
Pensionstype
|
Uanset om pensionen udbetales eller ej
|
|
Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension)
|
64% af den faktiske årlige ydelse
|
|
Livsvarige pensioner som er private
|
64% af den faktiske årlige ydelse
|
|
Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing)
|
4% af det indberettede depot
|
|
Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond)
|
4% af det indberettede depot
|
|
|
Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen
|
Ved udbetaling af pensioner før efterlønsalderen
Pensioner der udbetales før efterlønsalderen er opnået, skal også modregnes i efterlønnen. Den pension der er udbetalt før efterlønsalderen lægges sammen og deles med antallet af mulige efterlønsår. Resultatet tillægges det almindelige beregningsgrundlag.
Eks: Du er født den 12.4.1959. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 63½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 3½ år, inden du når efterlønsalderen. 3½ x 100.000 = 350.000 kr. Man kan være på efterløn i 3½ år. 350.000 kr delt med 3½ =100.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 100.000 kr., når du går på efterløn, har du et på 100.000 kr + 100.000 kr = 200.000 kr.
Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 100.000 kr. = 64.000 kr. Nu er det 64% af 200.000 kr. = 128.000 kr.
Set over hele efterlønsperioden på 3½ år modregnes der 64.000 x 3½ år = 224.000 kr mere i efterlønnen, hvilket svarer til 64% af de 350.000 kr., som du har modtaget før efterlønsalderen.
Skattefri præmie ved at udskyde efterløn
Der er mulighed for at optjene skattefri præmie i maksimalt 3 år.
Du optjener timer til den skattefrie præmie fra den dag, hvor du opnår efterlønsalderen og frem til det tidspunkt, hvor du vælger at gå på efterløn. Arbejdstimerne der ligger efter overgang til efterløn, tæller kun med til den skattefrie præmie, hvis overgangen til efterløn ligger senere end 2 år efter, du har modtaget dit bevis, og du i denne periode har haft mindst 3120 arbejdstimer (2496 for deltidsforsikrede).
Eks: Du overgår til efterløn 1 år efter, du har modtaget dit bevis. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen og får 22 timers efterløn om ugen. Timerne du har optjent fra udstedelsen af dit bevis og frem til overgang til efterløn tæller med til den skattefrie præmie. Timerne der ligger efter overgang til efterløn tæller ikke med.
Eks: Du overgår til efterløn 2 år efter, du har modtaget dit bevis. Du har arbejdet mindst 3120 timer i 2 års perioden. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen, og du får 22 timers efterløn om ugen. Alle dine arbejdstimer fra udstedelsen af dit efterlønsbevis og frem til folkepensionsalderen (normalt ialt 3 år)tæller med til den skattefrie præmie, også timerne du har imens du er på efterløn.
Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.
EKS: Du er født den 1.9.1959 og har i perioden fra 64-67 år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772 - 1555 = 4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer, kan du derfor få 4217 timer / 481 timer = 8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.
Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 167.196 kr. (fuldtidsforsikrede 2022) / 111.468 kr. (deltidsforsikrede 2022). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. (Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist).
Seniorjob
Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob, frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Efterlønsbidrag tilbage
Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.
Hvis du har nået efterlønsalderen, kan du få efterlønsbidraget udbetalt mod efterbeskatning.
Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidspunkt og længde afhænger af din alder.
Efterløns- og folkepensionsalder
|
Tidligst på efterløn
|
Max år på efterløn
|
Folkepensionsalder
|
|
67½ år*
|
3 år
|
70½ år*
|
*Hvis du er født senere end 1962, bliver efterlønsalderen reguleret afhængig af den forventede levetid. I tabellen er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder.
Efterlønsbevis
Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selvom du senere bliver syg.
Betingelser for at kunne få et efterlønsbevis:
•Du skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet for 37 timer (fuldtidsforsikret)/ 30 timer (deltidsforsikret)
•Du skal opfylde indkomstkravet. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret inden for 3 år skal have tjent mindst 246.924 kr. (2022) Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 20.577 kr. med pr. måned. (2022 tal) Som deltidsforsikret skal du inden for 3 år have tjent mindst 164.616 kr. (2022). Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 13.718 kr. med pr. måned. (2022)
•For at få en fuldtidssats skal du have en indtægt på min. 246.924 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 164.616 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.
Desuden er der nogle krav til indbetaling af efterlønsbidrag og medlemskab, som du ser her:
|
Krav til indbetalt efterlønsbidrag
|
Krav til medlemskab
|
|
Senest betale efterlønsbidrag på 32 års dagen
Betale efterlønsbidrag i 30 år.
|
Du skal have været medlem i mindst 30 år.
|
Efterlønssats
Din efterlønssats som fuldtidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (232.212 kr. pr. år i 2022). Din efterlønssats som deltidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (154.812 pr. år 2022).
Pensionsmodregning i efterløn
Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger. Hvis du har udenlandske pensioner, skal du selv skaffe oplysningerne og oplyse det til Lærernes a-kasse.
Alle pensioner/depoter bevirker modregning i efterlønnen, men alt efter hvilken type pension der er tale om, modregnes de forskelligt.
Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes.
|
Pensionstype
|
Uanset om pensionen udbetales eller ej
|
|
Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension)
|
64% af den faktiske årlige ydelse
|
|
Livsvarige pensioner som er private
|
64% af den faktiske årlige ydelse
|
|
Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing)
|
4% af det indberettede depot
|
|
Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond)
|
4% af det indberettede depot
|
|
|
Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen
|
Ved udbetaling af pensioner før efterlønsalderen
Pensioner der udbetales, før efterlønsalderen er opnået, skal også modregnes i efterlønnen. Den pension der er udbetalt før efterlønsalderen lægges sammen og deles med antallet af mulige efterlønsår. Resultatet tillægges det almindelige beregningsgrundlag.
Eks: Du er født den 1.5.1976. Du har en pension, som udbetales hvert år fra 60 år med 50.000 kr. Din efterlønsalder er 67½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 7½ år inden, du når efterlønsalderen. 7½ x 50.000 = 375.000 kr. Man kan være på efterløn i 3 år. 375.000 kr delt med 3 =125.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 50.000 kr når du går på efterløn, har du et på 50.000 kr +125.000 kr = 175.000 kr.
Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 50.000 kr= 32.000 kr. Nu er det 64% af 175.000 kr = 112.000 kr.
Set over hele efterlønsperioden på 3 år, modregnes der 80.000 x 3 år = 240.000 kr mere i efterlønnen, hvilket svarer til 64% af de 375.000 kr., som du har modtaget før efterlønsalderen.
Eks: Du er født den 1.5.1976. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 67½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 7½, år inden du når efterlønsalderen. 7½ x 100.000 = 750.000 kr. Man kan være på efterløn i 3 år. 750.000 kr delt med 3 =250.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 100.000 kr., når du går på efterløn, har du et på 100.000 kr +250.000 kr = 350.000 kr.
Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 100.000 kr= 64.000 kr. Nu er det 64% af 350.000 kr = 224.000 kr. Med de satser der gælder i dag, ville det overstige maks efterløn, så der kunne udbetales 0 kr i efterløn.
Skattefri præmie ved udskydelse af efterløn
Der er mulighed for at optjene skattefri præmie i maksimalt 3 år.
Du optjener timer til den skattefrie præmie fra den dag, hvor du opnår efterlønsalderen og frem til det tidspunkt, hvor du vælger at gå på efterløn. Arbejdstimerne der ligger efter overgang til efterløn, tæller kun med til den skattefrie præmie, hvis overgangen til efterløn ligger senere end 2 år efter, du har modtaget dit bevis, og du i denne periode har haft mindst 3120 arbejdstimer (2496 for deltidsforsikrede).
Eks: Du overgår til efterløn 1 år efter, du har modtaget dit bevis. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen og får 22 timers efterløn om ugen. Timerne du har optjent fra udstedelsen af dit bevis og frem til overgang til efterløn tæller med til den skattefrie præmie. Timerne der ligger efter overgang til efterløn tæller ikke med.
Eks: Du overgår til efterløn 2 år efter, du har modtaget dit bevis. Du har arbejdet mindst 3120 timer i 2 års perioden. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen, og du får 22 timers efterløn om ugen. Alle dine arbejdstimer fra udstedelsen af dit efterlønsbevis og frem til folkepensionsalderen (normalt ialt 3 år)tæller med til den skattefrie præmie, også timerne du har imens, du er på efterløn.
Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.
EKS: Du er født den 1.4.1976 og har i perioden fra 67½-70½ år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772-1555=4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer, kan du derfor få 4217 timer / 481 timer=8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.
Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 167.196 kr. (fuldtidsforsikrede, 2022) / 111.468 kr. (deltidsforsikrede, 2022). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. (Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist).
Seniorjob
Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob, frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Efterlønsbidrag tilbage
Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.
Hvis du har nået efterlønsalderen kan efterlønsbidraget dog udbetales ved efterbeskatning i
Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.
Efterløns- og folkepensionsalder
|
Tidligst på efterløn
|
Max år på efterløn
|
Folkepensionsalder
|
|
67½ år*
|
3 år
|
70½ år*
|
*Hvis du er født senere end 1962, bliver efterlønsalderen reguleret afhængig af den forventede levetid. I tabellen er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder.
Efterlønsbevis
Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra Lærernes a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.
Betingelser for at kunne få et efterlønsbevis:
•Du skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet for 37 timer (fuldtidsforsikret)/ 30 timer (deltidsforsikret)
•Du skal opfylde indkomstkravet. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret inden for 3 år skal have tjent mindst 246.924 kr. (2022). Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 20.577 kr. med pr. måned. (2022) Som deltidsforsikret skal du inden for 3 år have tjent mindst 164.616 kr. (2022). Du kan dog tidligst opfylde kravet efter 12 måneder, da du kun kan tage en indtægt på 13.718 kr. med pr. måned. (2022)
•For at få en fuldtidssats skal du have en indtægt på min. 246.924 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som fuldtidsforsikret og en indtægt på min. 164.616 kr. brutto (2022) på 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder som deltidsforsikret.
Desuden er der nogle krav til indbetaling af efterlønsbidrag og medlemskab, som du ser her:
|
Krav til indbetalt efterlønsbidrag
|
Krav til medlemskab
|
|
Senest betale efterlønsbidrag på 30 års dagen
Betale efterlønsbidrag i 30 år.
|
Du skal have været medlem i mindst 30 år.
|
Efterlønssats
Din efterlønssats som fuldtidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (232.212 kr. pr. år i 2022). Din efterlønssats som deltidsforsikret er højst 100 % af maksimale dagpenge (154.812 pr. år 2022).
Pensionsmodregning i efterløn
Pensionsselskaberne indberetter værdien af dine pensionsordninger til a-kassen tre måneder før efterlønsalderen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger. Hvis du har udenlandske pensioner, skal du selv skaffe oplysningerne og oplyse det til Lærernes a-kasse.
Alle pensioner bevirker modregning i efterlønnen, men alt efter hvilken type pension der er tale om, modregnes de forskelligt.
Se i nedenstående skema hvordan dine pensioner modregnes. Vær opmærksom på at der kan være forskel på om en pension udbetales eller ej.
|
Pensionstype
|
Uanset om pensionen udbetales eller ej
|
|
Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold. (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension)
|
64% af den faktiske årlige ydelse
|
|
Livsvarige pensioner som er private
|
64% af den faktiske årlige ydelse
|
|
Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. ratepensioner, aldersopsparing)
|
4% af det indberettede depot
|
|
Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparing, lønmodtagernes dyrtidsfond)
|
4% af det indberettede depot
|
|
|
Kolonnen lægges sammen og fratrækkes i efterlønnen
|
Ved udbetaling af pensioner før efterlønsalderen
Pensioner der udbetales, før efterlønsalderen er opnået, skal også modregnes i efterlønnen. Den pension der er udbetalt før efterlønsalderen lægges sammen og deles med antal efterlønsår. Resultatet tillægges det almindelige beregningsgrundlag.
Eks: Du er født den 1.4.1978. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 50.000 kr. Din efterlønsalder er 67½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 7½ år inden, du når efterlønsalderen. 7½ x 50.000 = 375.000 kr. Man kan være på efterløn i 3 år. 375.000 kr delt med 3 =125.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 50.000 kr., når du går på efterløn, har du et på 50.000 kr +125.000 kr = 175.000 kr.
Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 50.000 kr= 32.000 kr. Nu er det 64% af 175.000 kr = 112.000 kr.
Set over hele efterlønsperioden på 3 år, modregnes der 80.000 x 3 år = 240.000 kr. mere i efterlønnen, hvilket svarer til 64% af de 375.000 kr., som du har modtaget før efterlønsalderen.
Eks: Du er født den 1.4.1978. Du har en pension, som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 67½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 7½ år inden, du når efterlønsalderen. 7½ x 100.000 = 750.000 kr. Man kan være på efterløn i 3 år. 750.000 kr delt med 3 =250.000 kr. I stedet for et beregningsgrundlag på 100.000 kr., når du går på efterløn, har du et på 100.000 kr +250.000 kr = 350.000 kr.
Hvis pensionen ikke var udbetalt før efterlønsalderen, ville fradraget i efterlønnen have været 64% af 100.000 kr= 64.000 kr. Nu er det 64% af 350.000 kr = 224.000 kr. Med de satser der gælder i dag, ville det overstige maks efterløn, så der kunne udbetales 0 kr i efterløn.
Skattefri præmie ved at udskyde efterløn
Der er mulighed for at optjene skattefri præmie i maksimalt 3 år, hvilket svarer til hele efterlønsperioden.
Du optjener timer til den skattefrie præmie fra den dag, hvor du opnår efterlønsalderen og frem til det tidspunkt, hvor du vælger at gå på efterløn. Arbejdstimerne der ligger efter overgang til efterløn, tæller kun med til den skattefrie præmie, hvis overgangen til efterløn ligger senere end 2 år efter, du har modtaget dit bevis, og du i denne periode har haft mindst 3120 arbejdstimer (2496 for deltidsforsikrede).
Eks: Du overgår til efterløn 1 år efter, du har modtaget dit bevis. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen og får 22 timers efterløn om ugen. Timerne du har optjent fra udstedelsen af dit bevis og frem til overgang til efterløn tæller med til den skattefrie præmie. Timerne der ligger efter overgang til efterløn tæller ikke med.
Eks: Du overgår til efterløn 2 år efter, du har modtaget dit bevis. Du har arbejdet mindst 3120 timer i 2 års perioden. Du arbejder efterfølgende 15 timer om ugen, og du får 22 timers efterløn om ugen. Alle dine arbejdstimer fra udstedelsen af dit efterlønsbevis og frem til folkepensionsalderen (normalt ialt 3 år) tæller med til den skattefrie præmie, også timerne du har imens, du er på efterløn.
Når den skattefrie præmie skal beregnes, tages der udgangspunkt i, at det maksimalt er muligt at optjene 12 præmieportioner. Til hver præmieportion skal der bruges 481 timer (= 3 måneder på fuld tid), hvilket betyder, at der i 3 årsperioden maksimalt er plads til 12 x 481 timer = 5772 timer. Hvis du arbejder fuldtid frem til folkepensionsalderen, er der plads til 5772 timer. Hvis du vælger at gå på efterløn, fratrækkes antallet af udbetalte efterløntimer i maksloftet på 5772 timer. Uanset hvor mange arbejdstimer du har, kan timer ud over maksloftet ikke medregnes til beregning af præmie.
EKS: Du er født den 1.4.1978 og har i perioden fra 67½-70½ år modtaget efterløn for i alt 1555 timer. Det nye maksloft er herefter 5772-1555=4217 timer. Hvis du har 4217 eller flere arbejdstimer, kan du derfor få 4217 timer / 481 timer=8,7 nedrundet til 8 præmieportioner.
Du kan optjene op til 12 præmier. Den maksimale skattefri præmie udgør 167.196 kr. (fuldtidsforsikrede 2022) / 111.468 kr. (deltidsforsikrede, 2022). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen, dog tidligst efter at den sidste efterløn er udbetalt. (Du har ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor du bliver folkepensionist).
Seniorjob
Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob frem til, du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Efterlønsbidrag tilbage
Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.
Hvis du har nået efterlønsalderen, kan du få efterlønsbidraget udbetalt mod efterbeskatning.
