Forside Efterløn Deltidsarbejde

Deltidsarbejde

Når du er på efterløn, må du arbejde så meget du vil. Du skal bare huske at informere os om det. De timer du har haft lønarbejde, vil blive modregnet i din efterløn.

Mens du er på efterløn, kan du både have løst vikararbejde eller et fast deltidsjob. Oftest kan det betale sig at arbejde ved siden af ens efterløn. Det skyldes, at timelønnen sædvanligvis er højere end din timeløn på efterløn.

Din efterløn udbetales for hele kalendermåneder. En fuld måned med efterløn svarer til 160,33 timer, uanset antal dage i den pågældende måned. Hvis du arbejder deltid ved siden af din efterløn, vil dine løntimer blive trukket fra i dine efterlønstimer.

Oftest tæller en løntime for en time på efterløn. Der kan dog opstå situationer, hvor dette ikke er tilfældet. For eksempel hvis du er lønnet med honorar.

Arbejder du mere end 145,33 timer i en måned, kan du ikke modtage efterløn i den måned. Det skyldes, det vi kalder for mindsteudbetalingsreglen, hvilket betyder, at du skal være på efterløn minimum 14,8 timer om måneder, for at få efterløn udbetalt. Hvis din timeløn er under 268,63 kr. (2023) kan grænsen være lavere.

Arbejder du deltid, skal du hver måned udfylde et efterlønskort. På kortet skal du skrive din arbejdsgiver, dine arbejdstimer og din timeløn.

Hvis du har din egen virksomhed, skal du have dit arbejde for virksomheden godkendt af din a-kasse.

Læs mere om efterløn og selvstændig virksomhed

Timeløn

Er din timeløn 268,63 kr. eller højere (2023), bliver timerne fratrukket dine efterlønstimer 1:1.

Er din timeløn mindre end 268,63 kr. (2023), modregner vi et lavere antal timer end, det du arbejder. Det kaldes lempet fradrag. Hvis du for eksempel har en 1 times arbejde a 200 kr. (200/268,63 = 0,75 time), vil du kun blive modregnet 0,75 times efterløn.

Du kan få lempet fradrag for de første 42.275 kr. (2023), du tjener om året.

Vær opmærksom på, at hvis det lempeligere fradrag benyttes, så må der højst være 128,00 timers arbejde pr. måned. Det svarer til 29,6 timer pr. uge. Der skal således være 32,33 timer som rest, før det kan blive udbetalt.

Du kan kontakte os på 70 10 00 18 for nærmere vejledning angående lempet fradrag.