17.01.2018

Modet kom igen efter ophold i Grønland

En hård omgang med mange konflikter og en opsigelse oven i hatten betød, at Mette Martens 51 år var ret sikker på, at hun ikke skulle være lærer igen. Det hele gik fra at være noget, som hun var super glad for til at være total nedtur. Men pludselig kom et tip om job i Grønland. Og tidligere drømme blev pludselig til virkelighed.

Mette Martens havde helt tilbage i 80’erne mødt en lærer, der havde arbejdet i Grønland. Det lød så fascinerende, at hun tænkte WOW, det skal jeg en dag. Nu kom muligheden efter 4 måneders ledighed.

”Vi var ca. 15, der mødte op til det her møde hos Lærernes a-kasse, hvor en skoleinspektør fra Grønland var på charmeoffensiv. Jeg fortalte, jeg var interesseret og samme aften kom han op til os i vores kolonihave og spiste aftensmad. En slags uformel jobsamtale. Jeg skrev en motiveret ansøgning efterfølgende og sommeren 16, stod jeg der,” fortæller hun.

Planlagt tilgang droppet efter en måned

Mette Martens gik til jobbet med en tilgang om, at her kom hun som lærer og kunne lave en masse spændende ting, der appellerede til det visuelle, musiske og kropslige og med en god analytisk tilgang. Men det hele gik op i hat og briller:

”En måned inde i forløbet droppende jeg det hele. Vi skulle lære hinanden at kende. Det var ren relationsarbejde, så vi bagte pandekager, fiskede og gik tur i Blomsterdalen. Jeg kunne ikke gøre noget ved den bagage, som de kom med, men jeg kunne lære dem, at skolen var et trygt sted at være. Læring kunne først ske, når der var skabt tryghed og tillid,” siger hun.

Den proces gik der et helt år med. I Østgrønland hvor hun underviste, er der massive sociale problemer. I en klasse på 22 elever, var der omkring fem elever, der kom fra velfungerende familier. Resten havde en bagage med, hvor druk, fattigdom, misbrug og mange andre ting fyldte.   

Udover de mange menneskelige udfordringer og at de ikke talte samme sprog, var der også en anden måde at lære på. Som dansk lærer er man trænet i at gå fra detalje til helhed. Det er helt modsat i Grønland. Så i stedet for at starte med at lære alfabetet og de enkelte bogstaver at kende, blev man nødt til at vende det på hovedet. Så hun startede med ord, sætninger og rim og remser og så kunne hun tale om de enkelte bogstaver. Det hele skulle være meget mere visuelt. Det var også en tilvænning.

Frustrerende og ekstremt givende

Selvom udfordringer har været store, synes Mette Martens, at det har været ekstremt givende.

Hendes socialpædagogiske kompetencer er skærpet og hun er også blevet meget skarp fagdidaktisk, for hun var hele tiden tvunget til at evaluere, revurdere og forholde sig kritisk til sig selv som lærer, fordi indlæringen skete på en anden måde. Da hun først havde fundet ud af, hvad der fungerede, så kørte det bare. Det faglige niveau var som en tilsvarende klasse i Danmark, selvom det hele gik lidt langsommere, og der dagligt var elever, der ikke var undervisningsparate, fx fordi de ikke havde fået mad i et par dage.

Hun føler sig nu bedre rustet som lærer og synes, at hun er blevet dygtigere på alle fronter. Både fagfagligt, pædagogisk og psykologisk men mest af alt, er hun blevet mere moden som menneske. Og så har hun fået mod på lærerjobbet igen og drømmer om at videreudvikle den special- og socialpædagogiske del med undervisningen fx på en friskole eller specialskole.

Tag din familie med

Hun er glad for oplevelsen og synes, at det har været fantastisk at lære en anden kultur at kende:

 ”Det er et fantastisk folkefærd og meget anderledes. De er meget umiddelbare. De viser følelser med det samme og de kommer ud med det. Det kan fx være en kollega, der har oplevet noget barskt og så trøster man og kommer videre sammen.”

Udover Mette Martens var der 7 lærere fra hele Danmark, der tog af sted på samme tid og der blev lavet en del arrangementer sammen. Men hendes bedste råd er dog at tage familien med, for man er meget alene, og det er et hårdt miljø, så man har også brug for at kunne læsse af. Hun havde selv sin mand med det første år, og han fandt hurtigt arbejde, men efter et år tog han tilbage til Danmark, og hun trivedes ikke alene deroppe og tog også hjem et halvt år efter.

Et andet godt råd hun har, er at læse bogen Inussuk – Pejling mod Grønland, der giver en rigtig god forståelse for Grønland. Både for de flaterende og mindre flaterende ting der er ved at bo og arbejde der.

I Østgrønland tilbydes der særligt gunstige vilkår for danske lærere. Mette Martens var fx ansat på åremålskontrakt, hvor hun fik ekstra penge hver måned og transport af personlige ejendele som møbler mv. betalt derop. Transporten bliver også betalt af selvstyret, når man skal hjem, hvis man bliver i de 3 år, som kontakten lyder på.