31.01.2018

Udbetaling af efterløn forsinket ved pension fra Lærernes pension

Vi har problemer med at udbetale efterløn til alle på halvårserklæring, der har pension hos Lærernes Pension. 

Vi har haft en teknisk udfordring med at få behandlet oplysninger fra Lærernes Pension til tiden. Problemet er nu fundet, og vi udbetaler penge til dem, der mangler 2. februar.

Vi har prioriteret at få de rigtige tal på plads og først udbetale, når det var sket, så medlemmerne undgik tilbagebetaling og omfattende kommunikation med os.

Vi beklager forsinkelsen. Problemet er løst og får ikke betydning for udbetaling af efterløn i fremtiden.