19.12.2019

Færre meningsløse regler efter nytår

I sommeren 2018 blev der indgået en politisk aftale om at forenkle beskæftigelsessystemet.

Derfor slipper ledige fra 1. januar 2020 bl.a. for at søge jobs, hvis de har et på hånden inden for 6 uger, og samtidig er det slut med hver uge at tjekke job på www.jobnet.dk.

Når du har et job på hånden

Tidligere har reglerne været sådan, at du, selvom du havde et fuldtidsjob på hånden, skulle på barsel, efterløn eller folkepension inden for 6 uger, skulle fortsætte med at søge job. Det slutter nu. Fra 1. januar slipper du både for at komme til møder med jobcenter og a-kasse og søge jobs, hvis du kan dokumentere, at du fx har fået job.

Har du fået job, skal på barsel, efterløn eller folkepension skal du hurtigst muligt kontakte jobcenteret, så du kan komme på ”mindre intensiv indsats”. Glemmer du det, skal du bl.a. fortsætte din jobsøgning og bliver indkaldt til og skal komme til møder og aktiveringstilbud.

Slut med at tjekke job på jobnet.dk hver uge

Du skal fortsat opdatere din Joblog hver uge, men du behøver ikke længere at tjekke jobforslag på jobnet.dk.

Alle får samme mulighed for aktivering

Som ledig under 30 år eller over 50 år, skal du med de nuværende regler i aktivering, når du har været ledig i 3 måneder. Med de nye regler skal alle uanset alder i aktivering efter 6 måneder. Aktivering kan være et job med løntilskud, praktik i en virksomhed, jobrotation mv. Efter første aktivering er det jobcenteret, der skal vurdere, om den ledige har brug for en mere intensiv indsats.

4 ugers virksomhedspraktik til alle ledige

Alle ledige kan kun få glæde af 4 ugers virksomhedspraktik fra 1. januar 2020. Praktikken må højest vare 4 uger. Før var det 8 uger.

Læs mere om den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der blev vedtaget i sommeren 2018.