09.12.2019

Flere nyuddannede er ledige

Nye tal viser, at der er flere nyuddannede, der er ledige i forhold til sidste år. Sidste år var ledigheden på 310 personer i november. I år samme tid er der 481, der er jobsøgende.

Én af dem er Kasper Nielsen fra Silkeborg, der føler, han løber panden lidt mod muren:

”Vi er blevet fodret af medierne og uddannelsessteder med, at der er masser af arbejde derude. Men nu 2 år efter, at jeg blev færdiguddannet, har jeg endnu en fastansættelse til gode. Jeg valgte, som mange andre nyuddannede, at blive faglærer, så jeg kunne opfylde det undervisningskompetencekrav, der skulle træde i kraft i 2020, men nu er udsat til 2025. Fordi det er udsat, fortsætter lærere med at undervise i fag, som de ikke er uddannet i, og det betyder så, at jeg står tilbage her, hvilket er vildt frustrerende.”

Mangel på erfaring

Kasper Nielsen oplever dog også en anden ting som en udfordring for at komme i job – nemlig erfaring. Gang på gang får han at vide, at han mangler undervisningserfaring og det er selvom, han allerede har småvikariater på CV’et. Derfor undrer det ham faktisk, at han overhovedet bliver kaldt til samtale, for de kan jo se på CV’et, hvad han kommer med.

”Selv ved vikariater på 3 måneder, får jeg besked om for lidt erfaring. Men hvordan pokker skal jeg få noget erfaring, hvis jeg ikke engang kan få lov her? Og når skolerne så skal efteruddanne, så spørger de lærerstuderende, om de kan dække ind før os andre, der har en uddannelse og mere at byde ind med. Det er fint med de lærerstuderende, men der bliver jo også brugt unge mennesker, der tager et sabatår efter gymnasiet, fordi de er billige i drift. I stedet for at have en masse tilkaldevikarer, så kunne man jo ansætte et par lærere fast til at dække både forudsete og uforudsete vikariater. Jeg mener virkelig, at skolelederne har et ansvar her, for det er kun dem, der kan være med til at give os muligheden for at få erfaring,” siger han.

Han mener, at det med erfaring, er verdens dårligst undskyldning, da det ikke burde komme som en overraskelse. CV’et siger alt. Derfor kommer han også med et opråb til skolerne. Drop automatsvar og kom med noget konstruktivt feedback, om at kemien måske ikke lige var der eller krogsproget virkede lukket. Noget konkret, man som ledig kan arbejde videre med.

Turnusordning som en mulighed

Kasper Nielsen er villigt til at flytte lang sammen med kæresten, der også er uddannet lærer og også er ledig, for at få et fast lærerjob. Derfor tænker han, at en mulig løsning, for at lærerstuderende netop kommer ud med mere erfaring, kunne være at lave en turnusordning, som vi kender den fra lægeverdenen:

”Vi har 3-6 ugers praktik på læreruddannelsen, hvor pædagogerne har 6 måneder. Det er slet ikke godt nok. Derfor tænker jeg, at man kan have 3 år på læreruddannelsen med teori, og så efterfølgende 2 år ude på en skole. Man trækker en skole og må flytte herefter. På den måde får vi også dækket ind, der hvor der rent faktisk er lærermangel. Du får prøvet teorien af og får erfaring”

Formanden for Lærernes a-kasse, Gordon Ørskov Madsen, kan godt forstå de nyuddannedes frustrationer over ikke at være kommet i et fast job, men han mener, at der er og skal være forskel på praktik som et fag i uddannelsen og så det at varetage et arbejde som lærer.  

”Jeg synes, vi skal finde nye veje til at få ledige lærere i job – måske i første omgang som vikarer.  Der hvor der så ikke er læreruddannede, der kan tage vikarjobs, er det en god ide at bruge lærerstuderende til at dække de vikartimer, der er. På den måde får man også relevant erfaring, mens man tager sin uddannelse. Men praktik er noget andet. Her er der en lærer, der følger og vejleder dig og det er hele tiden med et uddannelsesperspektiv for øje, fordi man kobler teori og praksis. Hvis du udskifter praktik med reelt arbejde, så bliver det noget helt andet,” siger formanden.

Ledighedstal stigende blandt alle medlemmer

Ledigheden blandt lærere er ikke kun steget hos de nyuddannede med også generelt. I november sidste år var der 1677 ledige, mens der i november 2020 er 2140 ledige. Og en af årsagerne er, at kommunerne sparer, hvilket har ført til afskedigelser og derfor bliver der heller ikke slået så mange stillinger op. Det kan især ses i vest, hvor antallet af ledige medlemmer er størst.

”Det er en trist udvikling, og jeg håber virkelig, at de midler, folkeskolen bl.a. er blevet tildelt med finansloven 2020, medfører flere ansættelser. Det virker som om, at det er intentionen fra forligspartierne og regeringen, så det vil vi selvfølgelig også holde dem op på, så kommunerne ikke bare bruger pengene andre steder,” siger Gordon Ørskov Madsen.