08.01.2019

Læs breve og beskeder i vores App

Vi har i en del år haft App’en Din Vej+, der hjælper dig hele vejen i din jobsøgning og karriereudvikling. Nu er der også en beskedfunktion tilknyttet app´en, så du både kan læse og sende beskeder og mails. For at bruge app’en, skal du aktivere den her på hjemmesiden.

Aktivering af beskedfunktionen i Din Vej+

Log ind på ”Min a-kasseside

Tryk på ”Læs breve via app” – knappen er lige under dit navn og cpr.nr.

Klik ”Ja” til at modtage beskeder og dokumenter i Din Vej+

Opret en servicekode og tryk ”Gem servicekode”

Herefter er du klar til at bruge beskedfunktionen i appen. Få adgang til den ved at trykke på ”besked” i appen og indtast dit cpr.nr og din servicekode, som du selv har valgt på ”Min a-kasseside.

Herefter får du mulighed for at tilkoble face-id, touch-id mv., hvis din mobiltelefon har de funktioner.

App’en kan hentes helt gratis i App Store, og i Google Play.

Forstå din personprofil – og hvordan du bruger den aktivt

Din Vej+ kan du bruge til andet end at læse beskeder fra os. Den hjælper dig i din jobsøgning og karriereudvikling og tager udgangspunkt i personanalysemodellen DISC. Ved at besvare et spørgeskema giver modellen dig et billede af, hvad du er for en personlighedstype, hvad der motiverer dig og hvilke organisationskulturer, du trives i.

At forstå din egen adfærd og reaktioner på arbejdspladsen er et godt værktøj, når du fx er jobsøgende eller leder efter nye udfordringer på arbejdsmarkedet. Når du kender dig selv bedre, kan du bruge det aktivt i din udvikling og karriere.

Ud fra din personlighedstype giver app’en dig gode råd til, hvad du kan lægge vægt på i konkrete situationer som til jobsamtalen eller i teamsamarbejdet. Samtidig kan du bruge den som et redskab til at arbejde videre med din karriereudvikling, blive skarp på hvad der driver dig, og hvad du skal gå efter i fremtidige jobmuligheder.

Din Vej+ giver også adgang til en masse jobtips, fx hvordan du griber jobsamtalen an, laver en god ansøgning, et godt CV og bruger LinkedIn aktivt i din jobsøgning.