28.05.2019

Har vi din rigtige mailadresse?

6000 medlemmer har en mailadresse i vores system, som de ikke længere bruger. Og der kommer højst sandsynligt flere ved udgangen af 2019, når Skolekom lukker.

For de 6000 medlemmer betyder det, at de går glip af adviseringer om post og mails om alt fra gratis foredrag til mulig udbetaling af penge.

Er du en af de 6000?

Vi sender en SMS til dig, som vi har et mobilnummer på d. 29. maj og ringer de sidste med fastnetnumre op henover sommeren, så vi er sikre på, at vi har den mailadresse, som du bruger. Når vi har den rigtige mailadresse, kan vi hjælpe dig bedst muligt.

Du tjekker og retter din mailadresse under Min a-kasseside – Ret kontaktoplysninger. Du skal bruge NemId.

Undgå gerne at bruge din arbejdsmail, da du jo kan skifte job.

Vi sidder klar på 70100018, hvis du har brug for hjælp.