25.03.2021

Får du udbetalt indefrosne feriepenge?

Der er åbnet for, at du nu kan søge om og få udbetalt dine indefrosne feriepenge via www.borger.dk.

Får du udbetalt de indefrosne feriepenge inden 31. maj, bliver pengene ikke modregnet dagpenge eller efterløn. 

Efter 31. maj kan du kun få udbetalt de indefrosne feriepenge, hvis du er på efterløn eller på folkepension. Pengene kan blive udbetalt fra den 1. oktober 2021. Det er ikke muligt at få udbetalt indefrosne feriepenge mellem 1. juni og 30. september.

Er du på efterløn, skal du være opmærksom på, at feriepengene bliver modregnet i din efterløn, hvis du venter med at få dem udbetalt til 1. oktober 2021 eller senere. De modregnes ikke i folkepensionen.