20.09.2022

Online netværksgruppe for ledige

Hvordan har du stillet dit CV op? Bruger du Canva? Hvor mange farver skal der på min ansøgning? Hvad gør jeg med min nervøsitet inden jobsamtalen? Er det normalt ikke at få besked ved afslag?

Vores online netværksgruppe er for alle, der gerne vil mødes med andre ledige og udveksle erfaringer, give feedback på ansøgninger og i et fagligt fællesskab snakke om de oplevelser, der er for gruppens deltagere i forbindelse med at være ledig.

Gruppen er selvkørende, men faciliteres første gang af job- og karrierekonsulent Tine Engelund, der selvfølgelig også kan inviteres til med til et senere et møde, hvis gruppen synes de gerne vil have inputs, er kørt fast eller andet.

 

Gruppen bestemmer selv, hvor tit de vil mødes og de vil blive opfordret til at vælge en tovholder (eller skiftes til at være ansvarlige for indkaldelse af det næste møde). Der starter løbende nye grupper op, når der er deltagerne nok. Der er ca. 4-6 deltagere i hver gruppe.

 

Gruppen kører, så længe der er behov for og lyst til det fra deltagernes side.

 

Lyder det som noget for dig? Send en mail til Tine Engelund på TIE@laka.dk, med dit navn og din e-mailadresse. Du må også meget gerne skrive om din e-mailadresse må videredeles med andre deltagere.