13.02.2017

Ledighed stresser

Og stress på arbejdet fortsætter ind i ledigheden. 7 ud af 10 ledige lærere er stressede, viser ny undersøgelse blandt Lærernes a-kasses medlemmer. Tre ud af fire ledige har også oplevet stress på arbejdet.

Stress er et alvorligt samfundsproblem, der kan give langvarige men og føre til depression og hjertekarsygdomme. Nu viser en undersøgelse foretaget blandt 600 af medlemmer af Lærernes a-kasse, at 68 % af de adspurgte har været stressede, mens de har været ledige.

Over halvdelen af de ledige lærere har oplevet symptomer som frustration, lav selvfølelse, skyld- og utilstrækkelighedsfølelser samt søvnforstyrrelser, fordi ledigheden har stresset dem.

Undersøgelsen viser, at det især er de krav, man som ledig skal leve op til, der gør hverdagen stresset. Krav om fremmøde på jobcentret og i a-kassen, dokumentation af jobsøgningsaktiviteter, og at man skal søge mindst to stillinger om ugen, er nogle af de ting medlemmerne nævner. Men også en følelse af ikke at være til gavn for samfundet, mistillid og mistro fra omverdenen, og problemer med at holde motivationen oppe efter gentagne afslag er med til at gøre ledighedsperioden svær, viser undersøgelsen.

Formand i Lærernes a-kasse Gordon Ørskov Madsen er bekymret over resultaterne:

”Undersøgelsen tyder på, at en del af vores ledige medlemmer er i mistrivsel. Det kan gøre det sværere at komme ovenpå igen og få et nyt job, når der er minus på den mentale konto”, siger Gordon Ørskov Madsen.

For 3 ud af 4 er stressen fortsat ind i ledigheden

I undersøgelsen blev der også spurgt, om respondenterne har været stressede på en tidligere arbejdsplads, eller om de tidligere har været sygemeldt med stress. Her viser resultaterne, at 74 % har oplevet symptomer på stress på arbejdet, mens 66 % har været sygemeldt med stress. 

Kigger vi nærmere på disse tal viser der sig et stort sammenfald mellem dem, der har været stressede på arbejdet og de stressede ledige. Kun 89 personer har blot været stressede under ledigheden, mens de resterende 80 % har været stressede både på arbejdspladsen, og mens de har været jobsøgende.

De hyppigste årsager til at medlemmerne bliver stressede på arbejdet er forhold som arbejdsmiljø, ledelsesproblemer, for stort arbejdspres og for lidt tid til at nå det hele.

Læs også: Psykiske udfordringer gør lærere syge

”Det pres man mærker som lærer f.eks. på grund af mindre tid og flere opgaver eller en reform, der har taget noget tid at få gennemført ordentligt, forsvinder naturligvis ikke fordi man bliver raskmeldt. Derfor er det klart, at man også kan blive stresset af et dagpengesystem, hvor kontrol og krav fylder mere end den enkeltes behov og trivsel”, siger Gordon Ørskov Madsen, der selv er overrasket over, hvor stor en del af Lærernes a-kasses medlemmer, der har problemer med stress.

Når private og professionelle prøvelser bliver for hårde

En af dem, der har oplevet at være stresset både i arbejdet som lærer og under ledighed er Camilla Andersen. Hun blev sygemeldt med stress efter en vanskelig opstart på en ny skole, der faldt sammen med livstruende sygdom i den nærmeste familie. Dén kombination fik bægret til at flyde over.

”Jeg oplevede, at jeg ikke havde ressourcerne til både at være til stede og engagere mig følelsesmæssigt i mine elever på skolen og samtidig have et bagland, der gik i opløsning”, forklarer Camilla Andersen. Arbejdet på den nye skole i en problematisk klasse med enorme udfordringer med bl.a. autisme og angst blandt eleverne bliver hurtigt for meget. "De havde brug for en lærer, der var helt fast i kødet og vidste, hvor hun skulle hen. Men det vidste jeg ikke, fordi en stor del af fagene var nye for mig, samtidig med at min familie faldt sammen om ørerne på mig.”

Camilla Andersen havde ingen fysiske symptomer på stress, men oplever hvordan hendes hoved slet ikke kan følge med længere. Hjernen holder simpelthen op med at fungere som den plejer, hun kan ikke længere koncentrere sig om det faglige og begynder at glemme ting hele tiden. Til et udviklingsmøde om et medborgerskabsprojekt på skolen, som er en af Camilla Andersens kæpheste og noget, hun har stor indsigt i, opdager hun, at hendes hjerne er fuldstændig tomt. Evnen til at tænke analytisk er simpelthen forsvundet.

Fra stresset job til stressende ledighed

Det ender med, at Camilla Andersen bliver sygemeldt efter fire uger på den nye skole. I starten er det meningen, hun vil vende tilbage igen, så snart hun er ovenpå, men situationen i familien forværres og alle signaler tyder på, at hun ikke skal vende tilbage.

”Min krop ville simpelthen ikke gå ind i klasselokalet, fordi det var dét sted, hvor jeg ikke kunne overskue, alt det jeg skulle gøre og rumme og planlægge”.

Efter et par måneders sygemelding bliver Camilla Andersen fyret fra skolen, og det er egentlig en lettelse ikke at skulle tilbage. Stressen aftager og efter sin raskmelding står hun overfor at skulle melde sig ledig og møde dagpengesystemet. På trods af et hårdt forløb med stresssygemeldingen er hun i begyndelsen optimistisk. Men efter tre måneder med afslag begynder selvtilliden at dale.

”Tanken om, at man ikke har noget at byde ind med på arbejdsmarkedet, er en stor stressfaktor. Man begynder at føle sig som et fuldstændigt ubrugeligt menneske”, forklarer Camilla Andersen. Samtidig mangler hun, at systemet tager højde for, at stressramte ikke kommer med samme tilgang som andre ledige.

”Jeg synes godt, systemet kunne anerkende, at man kan være enormt kognitivt ramt, hvis man kommer fra en stresssygemelding, eller fra den dér ledighedsstress, hvor man fuldstændig glemmer, hvad man selv kan. Dér er man ikke i stand til at tænke kreativt eller definere en ukendt fremtid, og dér kunne man godt bruge noget mindre berøringsangst og mere differentiering hos a-kasserne og jobcentrene”.

Ledighed er blevet den enkeltes ansvar

En anden udfordring de ledige stilles overfor er samfundsdiskursen og en lang række negative mediehistorier om ledige som f.eks. ’Dovne Robert’ og ’Fattige Carina’. Den negative omtale af ledige er ifølge 42 % af medlemmerne med til at gøre ledighedsperioden stressende, og samtidig er det et tydeligt tegn på den forandring i samfundets opfattelse af ledige, der ifølge lektor i sociologi på Roskilde Universitet Rasmus Willig er sket igennem de sidste par år:

”I dag tror folk, at ledighed er ens egen skyld. Men det er en falsk forestilling, der dels kommer fra et ideologisk korstog mod de ledige, dels er en udløber af at samfundet bliver mere og mere individualiseret.” 

Ifølge Rasmus Willig hører det derfor med til den udvikling, at samfundsskabte problemer bliver gjort til individuelle anliggender. Han forklarer, at det er stressende for mennesker at befinde sig i den moralske knibe det er ikke at kunne leve op til hverken sine egne eller samfundets forventninger.

”Det er ikke sjovt, men nærmere moralsk nedbrydende, hvis man gerne vil arbejde, men der ikke er noget arbejde at tage – og samtidig har en fornemmelse af, at ingen tror på, at man vil arbejde”, forklarer Rasmus Willig og understreger den umuligt position, de ledige kommer til at stå i:

”Hvis der ikke er jobs nok i samfundsøkonomien, er det svært at overkomme ledigheden, for ikke et sige umuligt. I princippet beder man jo den enkelte om at bære ansvaret for hvad der er strukturelt forskyldt. Det er jo på alle niveauer umuligt.” 

Om undersøgelsen: Lærernes a-kasse har spurgt 594 medlemmer, der har været tilmeldt jobcentret i en periode længere end 4 uger siden august 2015. Blandt respondenterne er der derfor både nuværende og tidligere medlemmer. Se hele rapporten her.