Gå til indhold

Fradrag i dagpenge

Der er forskellige indtægter og aktiviteter, der har betydning for, hvor meget du får ind på din konto, når du får dagpenge. Men der er også flere, der ikke betyder noget.

Her kan du se, hvad det kunne være. Denne side giver ikke svar på alt, så hvis du ikke finder svar her, kan du kontakte os på 70 10 00 18 eller via vores hjemmeside.

Lønarbejde

Lønarbejde bliver som udgangspunkt fradraget time for time.

Dagpenge bliver udbetalt for 160,33 timer på en måned. Hvis du har fx. 120 timers lønarbejde, får du udbetalt dagpenge for 40,33 timer i den måned.

Det gælder, når din arbejdsgiver har indberettet både løn og timer til Skats indkomstregister, og der er tale om a-indkomst.

Hvis du får din løn udbetalt om b-indkomst, er reglerne anderledes. Ved b-indkomst indberetter din arbejdsgiver ikke timer til indkomstregistret.

For at finde det antal timer, som vi skal trække fra dine dagpenge, skal din indtægt omregnes til timer. Omregningssatsen er fastsat ved lov - og det er altså ikke os som a-kasse, der bestemmer, hvordan vi finder timerne.

Omregningssatsen er på 295,54 kr. (i 2025). Den bliver forhøjet lidt hvert år den 1. januar.

Det betyder, at løn i en måned på fx. 15.000 kr. bliver til 55,84 timer. Vi kan så udbetale dagpenge for 160,33 - 55,84 = 100,80 timer.

Pension

Det er ikke så tit, at man får pension, samtidig med at man får dagpenge. Men skulle det ske, så skal pensionen modregnes i dagpengene, hvis det er en pension, man har betalt til i et ansættelsesforhold.

Modregning sker også her ved, at vi omregner pensionen til et bestemt antal timer. Vi tager det månedlige beløb, fx. 10.000 kr. Så dividerer vi med 295,54 (2025) og får 37,23 timer.

Nogle pensioner skal slet ikke modregnes i dagpengene. Det gælder fx. pensioner, man får udbetalt før tid, fordi man er blevet syg. Vær her opmærksom på, at du kun kan få dagpenge, hvis du kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det gælder fx. også ægtefællepension - altså pension man får udbetalt fra sin ægtefælles pensionsordning, fordi ægtefællen er død.

Hverv

Hverv er aktiviteter, som ikke er et job, man kan søge, men som man enten vælges til eller bliver udpeget til. Det kan være alt fra at sidde i bestyrelsen for et privat firma, en forening, en offentlig institution eller i et menighedsråd. Hvis du får et skattepligtigt beløb for det, så skal vi modregne i dagpengene.

Får du ikke et skattepligtigt beløb for det, skal vi ikke modregne noget.

Indtægter, der ikke betyder noget for dagpengene

Der er en del indtægter, der ikke betyder noget for dagpengene.

Her er de fleste af dem:

Vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer mv.

Hvis du er medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, har vederlaget ingen betydning for dagpengene.

Det samme gælder, hvis du er medlem af et kommunalt eller regionalt udvalg, medmindre du er formand for udvalget.

Det gælder ikke, hvis du fx. af en kommune er udpeget til at sidde i bestyrelsen for et kommunalt forsyningsselskab eller andre bestyrelser. Hvis du får et vederlag for det, er der fradrag i dagpengene.

Borgerligt ombud mv. uden fradrag

Vederlag, du får for at være vidne, nævning, domsmand eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag.

Skattefri godtgørelse

Skattereglerne giver mulighed for, at du i forskellige situationer kan få et skattefrit beløb, som skal dække konkrete udgifter du har i forbindelse med dit hverv. Fx. telefon eller transport.

Sådan en godtgørelse har ingen betydning for dagpengene.

Udbetalinger fra forsikringer

Har ingen betydning.

Udbytte af værdipapirer

Har ingen betydning.

Renter af formue

Har ingen betydning.

Frivilligt arbejde

Der er gode muligheder for at lave frivilligt og altså ulønnet arbejde, mens du får dagpenge.

Du kan lave frivilligt arbejde i sportsforeninger, humanitære organisationer, religiøse foreninger mv.

I mange tilfælde kan du lave arbejde uden begrænsning - selvfølgelig samtidig med, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Følgende er kun eksempler for at illustrere, hvilke slags aktiviteter vi taler om, og i hvilke sammenhænge de finder sted.

  • Frivillig træner og andre aktiviteter i en idrætsforening
  • Frivillig i Røde Kors' genbrugsbutikker
  • Frivillig i organisationer som Kirkens Korshær
  • Frivillig på selvhjælpslinjer
  • Besøgsven
  • Spejderleder
  • Arbejdsweekend for forældre i daginstitutioner

Det skal være sådan, at aktiviteten ikke kræver, at du har en særlig uddannelse, og at aktiviteten ikke bliver udbudt som stillinger med løn.

Der er også en lang række aktiviteter, du kan lave uden fradrag, men i et begrænset antal timer om måneden, nærmere bestemt 44 timer om måneden. Det er aktiviteter, som man normalt vil få løn for, men hvor aktiviteterne foregår i en sammenhæng, hvor der ikke er lønnede medarbejdere, der laver det samme.

Det kan fx. være:

  • Rådgivning, der forudsætter uddannelse (fx. socialrådgiver eller jurist)
  • Lektiehjælp i sociale og humanitære organisationer
  • Fitnessinstruktør eller lignende, hvis arbejdet udføres i en frivillig forening
  • Andet arbejde i frivillige foreninger, fx. kiosksalg, billetsalg mv.

Du skal søge om tilladelse til frivilligt arbejde i a-kassen, så vi kan se, om det er noget du kan gøre uden fradrag og i hvor mange timer. Det gør du via vores hjemmeside.

Andre relevante regler

Reglerne om fradrag skal du se i sammenhæng med reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og reglerne om supplerende dagpenge. Dem kan du læse mere om her.