Hvad skal du gøre, når du er nyuddannet?
Som nyuddannet er der mange nye ting at sætte sig ind i.
Vi guider dig trin for trin, så du kan få styr på alt lige fra dagpenge, ferie og dit første job.
Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 10 00 18, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Nyuddannede ringer oftest ind med disse spørgsmål
Du har allerede et job efter sommerferien
Hvis du er nyuddannet, og kun skal være på dagpenge i en kort periode, indtil du starter en fuldtidsstilling, kan du blive fritaget fra møder i a-kassen og jobsøgningskrav ved at søge om mindre intensiv indsats.
Læs mere om hvordan du gør det her.
Du har brug for hjælp til at søge jobs
Hvad er du bedst til? Hvad er det rigtige job for dig? Hvordan optimerer du dit CV? Du kan altid booke en karrieresamtale med din job- og karrierekonsulent. Det er gratis og uforpligtende, og kan hjælpe dig til at blive klogere på dig selv i forhold til jobsøgning og arbejdsmarkedet.
Du vil holde ferie
Det er helt forståeligt, at man trænger til en ferie efter endt uddannelse og de afsluttende eksamener. Inden du holder ferie, er det vigtigt, at du melder din ferie på Jobnet senest 14 dage før du afholder den, hvis du modtager dagpenge.
Læs mere om reglerne her.
Hvad gør du med dit studiejob?
Mange vil gerne holde fast i studiejobbet i tiden efter, de har afsluttet uddannelsen. Hvis ikke jobbet kan tilbyde dig 37 timer om ugen, kan du måske få supplerende dagpenge.
Det kan du læse mere om her.
Brug appen for hurtig adgang og kontakt
Vi har gjort det nemmere for dig at læse post fra os. Du kan hente vores app og have a-kassen med i lommen. På appen skal du kun bruge MitID første gang, du logger på.
Hent appen i App Store eller Google Play.
Betaling af dit medlemskab
Når du ikke længere er studerende, ophører dit gratis studiemedlemsskab. Det betyder, at du fremover modtager kontingentopkrævninger fra os. Vi anbefaler at oprette en aftale på Betalingsservice, så betalinger kører automatisk. Det kan nemlig have betydning for din dagpengeret, hvis du glemmer en betaling.
Skal du læse videre?
Ring eller skriv til os, hvis du har planer om at læse videre for vejledning, der passer til din situation. Du kan ringe til os på 70 10 00 18.
Mød dit hold i a-kassen
Vi har sat det helt rigtige hold til dig i a-kassen. Dit hold består af en dagpengekonsulent, en forsikringskonsulent og en job- og karrierekonsulent. På den måde er du dækket ind hele vejen rundt med ekspertviden. Du kan se dit hold, når du logger ind.
Log ind her og mød dit hold.
Vi stiller med a-holdet
Vidste du, at du har dit eget personlige hold hos os?
På den måde sikrer vi, at det er de konsulenter, du kender, der svarer på dine spørgsmål og behandler dine sager.
Log på Min Side for at se dit hold.
Få inspiration til din jobsøgning
Hvis du ikke har fundet dit første job som nyuddannet endnu, så er vi her for at hjælpe. Faktisk er det det, vi er bedst til.
Vi har samlet de bedre tips og tricks, der gør din jobsøgningsproces så positiv og effektiv som muligt.
For eksempel kan du se eksempler på gode ansøgninger, eller læse vores CV- og ansøgningsguide, og få styr på struktur og indhold.
Du kan også få personlig vejledning af din job & karrierekonsulent, ved at booke en samtale om CV eller ansøgninger via selvbetjeningen.
Brug AI i din jobsøgning med Jobvejen
Vi ved, hvor tidskrævende det kan være at skrive en god ansøgning. Derfor har vi gjort det nemmere for dig med Jobvejen, der lynhurtigt kan genererer et udkast til dig.
Med Jobvejen sparer du tid, som du kan bruge på andre vigtige ting i din jobsøgning.
Selvom det kan se helt færdigt ud, når Jobvejen genererer et udkast, så husk at det kun er et udkast - det er dig, der ved bedst.
Altid arrangementer til dig
Bliv klar til jobsamtalen
Forberedelse og gennemførelse med godt resultat. Målet med denne workshop er at klæde dig på så godt som muligt til den dag, hvor du bliver inviteret til jobsamtale.
Tjek på CV- og ansøgninger
Få tjek på CV'et og ansøgninger i denne workshop, hvor vi snakker om lavthængende frugter og do's and don'ts, når det gælder om det gode førstehåndsindtryk.
Sådan får du dine dagpenge til tiden
Dimitterer du til sommer? Så er der nogle få, men vigtige ting, du skal have styr på, før vi kan udbetale dine dagpenge.
Overskud igen – En workshop om stress
Stress kan ramme alle, uanset jobsituation. På denne workshop lærer du at genkende stresssignaler og gøre noget ved dem i tide, så du kan komme tilbage på sporet med overskud igen.
Endnu ikke medlem?
Det er aldrig for sent at melde sig ind, selvom indmeldelsestidspunktet kan have betydning for din dagpengeret.
Har du ikke været studiemedlem, kan du stadig modtage dagpenge som nyuddannet, hvis du melder dig ind senest 14 dage efter din sidste eksamen.
Hvor meget kan du få i dagpenge?
Som nyuddannet har du mulighed for at få dagpenge, hvis du har været studiemedlem hos os i minimum 1 år før endt uddannelse. Som nyuddannet starter du på dimittendsats.