Gå til indhold

LinkedIn netværk

Vores LinkedIn netværk er for dig, der er jobsøgende, for dig, der rekrutterer, og for dig, der er nysgerrig på dine muligheder. Bliv en del af vores LinkedIn netværk JobMatch for jobsøgende lærere og undervisere.

I vores netværk deles der relevante stillinger fra hele landet af vores egne job- og karrierekonsulenter, skoleledere og andre rekrutteringsansvarlige. Du finder stillinger fra folkeskolen, privat- og friskoler, erhvervsskoler og andre relevante stillinger inden for branchen. I netværket finder du både fuldtidsstillinger og vikariater.

Vi har gennem årtier opbygget et stærkt netværk på tværs af de faglige organisationer og blandt skoleledere. Det giver os mulighed for at matche ledige lærere og undervisere med relevante arbejdspladser. Vi kender jeres arbejdsmarked, og vi forstår at matche kompetencer og skabe relationer mellem vores medlemmer og deres fremtidige arbejdsgivere.

Med din egen LinkedIn-profil kan du også gøre dig attraktiv overfor fremtidige arbejdsgivere. Vil du gerne forbedre dine LinkedIn-evner? Så anbefaler vi, at du tilmelder dig vores gratis workshop om LinkedIn. Workshoppen er til dig, som gerne vil åbne dit faglige netværk.