Kære delegerede, kære kolleger

Tiden flyver afsted.

Den ene dag bliver jeg valgt som formand for Lærernes a-kasse på et ekstraordinært delegeretmøde på Teams i Coronatiden, og den næste dag står jeg her og skal aflægge min første beretning. Der er naturligvis gået en smule længere end en dag, hvilket I også vil få bekræftet, når jeg begiver mig ud i at fortælle lidt om, hvad vi har foretaget os i indeværende periode, men tiden føles altid - når man ser tilbage - som sand mellem fingrene.

Seneste ordinære delegeretmøde blev afholdt den 16. januar 2020, og jeg mener bestemt, at vi kan være godt tilfredse med dét, vi i fællesskab har bedrevet de sidste 4 år.

Vi er blevet kåret til Danmarks bedste a-kasse, når det kommer til medlemsservice, vi udbetaler dagpenge og efterløn til tiden, vi får ganske få klager, vi har formået at holde kontingentet i ro, vi har fået en ny og mere moderne hjemmeside og vi har udviklet flere nye tilbud til vores medlemmer: LærerTalks, podcasts, workshops, webinarer, hvervningsvideoer og karrieresamtaler.

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at vi i Lærernes a-kasse har vores primære berettigelse i at være sikkerhedsnet for de af vores medlemmer, der i kortere eller længere perioder står uden arbejde.

Men vi ønsker også at tilbyde aktiviteter til og være noget for alle de medlemmer, som trofast og loyalt forbliver medlemmer år efter år – måske uden nogensinde at få brug for den forsikring, som et a-kassemedlemsskab i bund og grund er.

Specielt er én workshop blevet en stor succes, men det er samtidig en succes, som giver anledning til betydelige panderynker. Her tænker jeg på workshoppen ”Nye veje som lærer”, der typisk fyldes hurtigere op, end vi kan nå at udbyde den. Selvom vi er glade for at kunne hjælpe, er der desværre ingen tvivl om, at det er udtryk for, at mange af vores medlemmer er alt for pressede i hverdagen, oplever et meningstab i gerningen og går med tanker om at forlade undervisningsfaget eller i hvert fald at afsøge, om ”græsset er grønnere på den anden side”.

Heldigvis er der flere medlemmer, som i forbindelse med workshoppen får bekræftet, at de er på den rette hylde. De brænder fortsat for at undervise, men har brug for luftforandring: En ny skole – en ny arbejdsplads. I bestyrelsen er vi enige om, at vi ikke for alt i verden skal holde på medlemmer, som er nået til den erkendelse, at de vil noget andet. God medlems-service er også at hjælpe et medlem videre til en anden branche, hvis alle andre muligheder er udtømte. Og hvem ved, måske vender de en dag tilbage til Lærernes a-kasse? Dertil kommer, at vi som a-kassebranche også vil og skal måles på, om vi er i stand til at være behjælpelige med spor- og brancheskift. Det kalder dagens og morgendagens arbejdsmarked på.

Lidt om a-kassens økonomi, kommer vi ikke uden om. Lad det være sagt meget tydeligt; den er sund, fordi vi har taget nødvendige initiativer. Men den er også – som alt andet - presset af inflationen, og af at IT-udgifterne konstant stiger, samtidig med at medlemstallet falder for meget og for hurtigt. Meget havde været vundet, hvis de to kurver havde omvendt fortegn. Men sandheden er, at det er en udfordring af de større.

IT-udgifterne stiger især som følge af endeløse politiske reformer og justeringer af beskæftigelseslovgivningen, nye krav om sikkerhed og opbevaring af medlemmernes data og den generelle teknologiudvikling. Mere end 1/5 af vores udgifter er faktisk bundet til IT! Det faktum førte i slutningen af 2023 til, at vi gik med i et IT-samarbejde med fire andre a-kasser for fortsat at kunne tilbyde medlemmerne tilgængelige og skræddersyede digitale services, samtidig med at vi forhåbentlig kan bremse udgiftsstigningen.

I de seneste 10 år har Lærernes a-kasse mistet 5.700 medlemmer svarende til 7,3 millioner kroner om året med det nuværende kontingentniveau. Det kan altså godt mærkes, skal jeg hilse at sige.

Medlemstallet påvirkes især af to forhold: Færre søger optagelse på læreruddannelserne, ligesom mange har forladt faget. I dag arbejder 17.000 uddannede lærere uden for grund-skolen, og tallet har været stødt stigende siden 2014. Derfor er vi i Lærernes a-kasse nødt til fortsat at kæmpe for at få så mange lærerstuderende som overhovedet muligt ind i folden, fastholde de medlemmer, vi har, samt tænke i nye muligheder for, hvordan vi får flere medlemmer.

Selvom ledigheden i løbet af efteråret 2023 er steget lidt, er vi stadig en a-kasse med lav ledighed. Ved udgangen af 2023 havde vi næsten 1.800 ledighedsberørte, og der var i 2023 i gennemsnit 2,2% fuldtidsledige medlemmer af Lærernes a-kasse. Til sammenligning taler vi 3%, når vi ser bredt på gruppen af forsikrede lønmodtagere.

Ledigheden er dog geografisk meget skævt fordelt med høj ledighed i Nordjylland og lav i København. Det er også baggrunden for, at vi har tre job- og karrierekonsulenter på kontoret i Aalborg og fire i København, selvom der er markant forskel på antallet af medlemmer i de to store byer.
Ledelsen har i den her periode – på klart mandat fra bestyrelsen - foretaget en række helt nødvendige tilpasninger og effektiviseringer i alle dele af organisationen.

Vi vil og skal til alle tider være en a-kasse, hvor medlemmerne er i centrum for alt, hvad vi foretager os, og alle vores bestræbelser skal i sidste ende handler om at servicere, støtte og hjælpe vores medlemmer, som er vores berettigelse og eksistensgrundlag. Uanset hvilken branche eller arbejdsmarked, medlemmerne arbejder på.

Når man bevæger en organisation fra ét sted til et andet, hvad angår tradition, kultur og organisering, vil det uvægerligt give bølgeskvulp, og det har sandt for dyden ikke været lige let hele vejen. Men det er min vurdering, at Lærernes a-kasse befinder sig et rigtig fint sted, og jeg vil bruge den her anledning til at udtrykke min og bestyrelsens store taknemmelighed over for både ledelse og medarbejdere for alle de ekstra meter, som I har løbet for medlemmerne de seneste år. Det er yderst værdsat.

Det er imidlertid også afgørende nødvendigt at være ”med på beatet”, for lovgiverne ændrer hele tiden på rammerne for vores arbejde, hvilket er en selvstændig udfordring for hele branchen.

2023 bød da også på endnu en dagpengereform: Dagpengene blev hævet med mere end 3.700 kroner om måneden i de første tre måneders ledighed for de a-kassemedlemmer, som opfylder nogle bestemte krav, hvilket vi af indlysende grunde hilste velkommen. Det var da også den første reelle forbedring efter mange, mange år med konstante forringelser.

Desværre blev forbedringen finansieret af en forringelse af dagpengereglerne for dimittenderne – altså de nyuddannede ledige.

Vi protesterede højlydt mod forringelserne med kampagner på de sociale medier og indlæg på hjemmesiden og Altinget, men lige lidt hjalp det, og det skyldes måske især, at FH havde accepteret den ”handel” som en del af et ”nulsumsspil”.

Argumentet bag den massive forringelse af vilkårene for dimittenderne er i øvrigt, at det får de nyuddannede hurtigere i arbejde, men det er lodret forkert, ren populisme og ureflekteret ideologi.

Ingen erfaringer, undersøgelser eller forskning viser, at dimittenderne kommer hurtigere i arbejde af at blive fattigere. Det så vi senest i 2017, hvor man sidst forringede dimittendsatsen. Det resulterede nemlig ikke i, at dimittenderne kom hurtigere i job, ligesom det heller ikke vil ske denne gang. Lad mig i den forbindelse nævne, hvad der for nogen synes at være en ubelejlig erkendelse: Ledigheden afgøres altovervejende af konjunkturudsving og der-med af forholdet mellem jobs og arbejdsduelige borgere.

Så det er simpelthen urimeligt, at det igen er dem, der står på tærsklen til et langt arbejdsliv - og som i forvejen har mindst - der skal betale. Og det er tudetosset, når vi i forvejen kan konstatere, at nyuddannede er svære at få til at melde sig i en a-kasse alene på vidtløftig snak om solidaritet, fællesskab og tradition.

Trods Folketingets beslutning om at forringe vilkårene for dimittenderne, håber vi, at vi også i fremtiden kan være et interessant tilbud for de unge, og det kræver, at vi er tæt på deres dagligdag og de udfordringer, som de står med. For at blive bedre til dét, har vi i bestyrelsen besluttet at tilbyde en observatørpost til de lærerstuderende. På den måde deltager en repræsentant i bestyrelsesmøderne med fuld taleret, men uden stemmeret og dermed det formelle ansvar, der altid er forbundet med bestyrelsesarbejde.

2024 har faktisk allerede budt på nye dagpengeregler, men i modsætning til dagpengerefor-men fra 2023, er det denne gang en rose uden torne. Mere konkret har vi pr. 1. januar - som en del af den såkaldte nytænkning af beskæftigelsesindsatsen - overtaget det fulde ansvar for de forsikrede ledige i de første 3 måneder. Nu skal det ledige medlem ikke længere løbe spidsrod mellem a-kassen og jobcenteret, men kan fokusere på den rådgivning og hjælp, vi giver.

Vi kender det arbejdsmarked, som vores medlemmer er på og kan derfor lettere finde det rigtige job til dem. Jeg er sikker på, at vores medlemmer vil opleve det som en forbedring af vores service, men det er også hamrende vigtigt, at vi leverer, hvis vi skal holde fast i, at a-kasserne har ansvaret for at løse denne enormt vigtige samfundsopgave.

Tidligere skulle alle samtaler foregå ved fysisk fremmøde, og vi ved fra vores medlemmer, at de foretrækker større fleksibilitet. Det har derfor i nogle år været én af vores politiske mærkesager at tilbyde digitale og fysiske samtaler med udgangspunkt i den enkelte lediges behov, og det glæder os selvfølgelig, at det med nytænkningen er blevet imødekommet.

Regeringen har også nedsat et ekspertudvalg, som skal se på beskæftigelsespolitikken. Ud-valget forventes at komme med deres anbefalinger til sommer, og vi er spændte på, hvad de vil foreslå. Vi er i Lærernes a-kasse parate til at tage et endnu større ansvar til gavn for vores medlemmer – også hvis det indbefatter en længere periode end de 3 måneder.

Kerneopgaven for en a-kasse er som nævnt at give de ledige medlemmer et forsørgelsesgrundlag og hjælpe dem i arbejde. Derfor ønsker vi et stop for udhulingen af dagpenge- og dimittendsatsen, og vi ser med enorm bekymring på, at dagpengene gennem de sidste ti år er blevet forringet. De følger ikke længere lønudviklingen, hvilket har direkte betydning for, hvor stor en del af ens tidligere indkomst man kan opretholde, hvis man mister sit arbejde.

Er der for stor forskel på ens løn som underviser, og det man får i dagpenge, risikerer vi, at potentielle medlemmer ikke længere kan se en fordel i at være i en a-kasse. For at supplere indkomsten har vi lavet en aftale med Lærerstandens Brandforsikring om en individuel løn-sikring, som giver det ledige medlem flere penge. Lønsikringen er betinget af, at man er medlem af a-kassen. Derfor erstatter den ikke dagpengene, men supplerer dem.

Vi har i 2023 forbedret lønsikringen, så det også er muligt at få lønsikring, hvis man er på en tidsbegrænset kontrakt, ligesom den nu følger folkepensionsalderen i stedet for at stoppe, når man bliver 60 år. Jeg tør godt sige, at jeg er stolt af, at vi har branchens bedste individuelle lønsikring.

En individuel lønsikring som vores, hvor det er frivilligt at være med, koster dog mere i præmie end en obligatorisk kollektiv lønsikring, hvor alle medlemmer bidrager. Bestyrelsen arbejder derfor for, at vi i a-kassen kan få en kollektiv ordning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) mener ikke, at vi må etablere en kollektiv lønsikring i a-kasseregi, men henviser det til forbundene. De påstår, at det ikke er foreneligt med a-kasse-virksomhed og mener, at det er uden for vores formålsbeskrivelse. Vi er uenige, og vi har ikke opgivet sagen. Også her kæmper vi for medlemmerne og medlemmernes vilkår.

I bestyrelsen har vi formuleret nogle politiske mærkesager, som vi har arbejdet for i de seneste fire år. Vi arbejder aktivt med og forholder os særligt til politiske emner, der påvirker de lediges vilkår. Vi ved fra medlemstilfredshedsundersøgelser, at det er vigtigt for vores medlemmer, at vi aktivt tager stilling til relevante politiske emner inden for undervisnings- og beskæftigelsesområdet.

Det er heldigvis ikke forgæves at kæmpe. Vi fik fx for nogle år siden afskaffet opholdskravet ift. dagpengene, ligesom det lykkedes at få fjernet kravet om, at ledige, der har fået et job, fortsat skal søge, indtil de begynder i den nye stilling. I dag slipper de ledige for at søge jobs, hvis de tiltræder et job inden for 6 uger.

Én af de politiske mærkesager, som det desværre stadig er relevant at prioritere højt, er kampen for mere tillid til den ledige. Vi vil gøre op med fortællingen om, at ledige er dovne mennesker, som hellere vil være på dagpenge end i arbejde. Vores ledige brænder for at undervise og ønsker at komme tilbage i job hurtigst muligt. De mange kontroller og lovgivningsfastsatte møder besværliggør jobsøgningen mere, end de gavner.

Vi ved, at vores medlemmer – når de vises tillid og er en del af målrettede indsatser – kommer tilbage i beskæftigelse. Vi løser derfor bedst vores opgave ved at støtte, rådgive og vejlede i stedet for at kontrollere.

Vi ser, at tilliden til og troen på de ledige gang på gang bliver brudt. Det er vores opfattelse, at det er myndighedernes og a-kassernes rolle at skabe tryghed for den ledige i forbindelse med uforskyldt ledighed, så de ledige motiveres til hurtigt at komme i beskæftigelse igen.

En anden af vores politiske mærkesager - som vi skal have taget endnu bedre hånd om i den kommende periode - er, at der skal ansættes flere kvalificerede lærere og undervisere for at kvalitetssikre undervisningen. Det gælder ikke kun de faste stillinger eller lange vikariater, men også kortere vikariater. Hver femte lærer i folkeskolen har f.eks. ikke en læreruddannelse, selvom det er et lovkrav, hvilket er stærkt alarmerende.

En kvalificeret underviser kan have mange forskellige faglige baggrunde. Det er langt fra alle, der kommer direkte fra en professionshøjskole på baggrund af en ungdomsuddannelse eller fra Den Frie Læreruddannelse.

For at støtte op om dén mærkesag lancerer vi i 2024 en portal for tilkaldevikarer, som vi har store forhåbninger til. Her skal skolelederen kunne finde kvalificerede kandidater til kortere vikariater. Når man om morgenen mangler en matematiklærer til 6B, skal man gå på ’www.findenvikar.dk’.

Vi benytter forskellige kanaler for at fremme vores politiske mærkesager, men vi formidler primært budskaberne via sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn. SoMe fungerer godt til aktuel kommunikation, hvor vi kan engagere og interagere med medlemmer og interessenter. Vi formidler også de politiske mærkesager i nyheder på hjemmesiden og i nyhedsbreve til vores medlemmer, ligesom fagforbundenes fagblade og hjemmesider benyttes som kommunikationskanal. Endelig arbejder vi også med at få vores politiske budskaber i medierne.

Men det er ikke Lærernes a-kasse, som f-eks. søger foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Vores indflydelse i forhold til Folketinget er størst, hvis vi står sammen med de andre i branchen. 2,2 millioner medlemmer vejer tungere end 70.000. Derfor overlader vi det i stor udstrækning til vores interesseorganisation, Danske A-kasser, at påvirke hovedorganisationer, arbejdsgiverorganisationer og politiske partier for at sikre de bedste vilkår for vores medlemmer. Vi støtter løbende Danske A-kassers arbejde via vores eksterne kommunikation, ligesom vi naturligvis er dyb involveret i Danske A-kassers arbejde – via både politisk og sekretariatsmæssigt samarbejde og påvirkningsarbejde.

Der venter masser af arbejde forude i de kommende år. Vores nuværende strategi udløber med indeværende år og skal erstattes af en ny. Mange målsætninger er nået i ’Strategi 2024’, men endnu udestår et par stykker, som I kan forstå. Vi er desværre noget under målsætningen for antallet af medlemmer, og vi har ikke formidlet så mange vikariater, som vi havde ambitioner om. Jeg ved, at alle i Lærernes a-kasse er klar til at tage fat i de mål i den kommende periode, ligesom der helt givet løber flere på.

Jeg vil gerne sige tak til alle medarbejdere og til ledelsen, for dét der allerede er opnået og præsteret. Og i den forbindelse vil jeg særligt betænke vores administrerende direktør, Lars Mortensen for indsatsen og for samarbejdet med bestyrelsen og undertegnede.

Tak til jer alle sammen for at hjælpe ledige i job og for at tage de svære samtaler. Tak, for at sikre, at ledige og efterlønnere får deres penge til tiden. Tak for at holde fokus på økono-ien. Jeg er sikker på, at I fortsat vil gøre jeres allerbedste for at hjælpe medlemmerne.

Jeg vil også sende en tak til alle jer delegerede for jeres engagement i Lærernes a-kasse og for, at mange af jer har stillet jer til rådighed for endnu en periode. Tak til mine gode kolle-aer i bestyrelsen for alle de drøftelser, vi har haft og de gode beslutninger, vi har taget de sidste fire år. I skal vide, at jeg sætter umådelig stor pris på jer og på vores møder, hvor jeres bidrag og engagement er en fornøjelse at være en del af – også selvom I af og til bliver lige rigelig kække og løsslupne og ikke sjældent lader det gå ud over a-kassens aldeles uforskyldte formand.

Der skal derudover lyde en særlig tak til Charlotte Holm fra Danmarks Lærerforening og Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet, der ikke genopstiller til bestyrelsen.

Charlotte har været med i en enkelt periode og har her engageret sig i drøftelserne, stået op for medlemmerne og haft fokus på at skynde sig så tilpas langsomt, at kulturen og erfaringen i a-kassen ikke skylles ud med badevandet.

Hanne har været med i mange, mange, mange, mange, mange år, og derfor får du, Hanne, også flere ord med på vejen. Det er i sandhed en nestor, vi her tager afsked med, og jeg håber, du ved, at jeg begræder din afgang – om end det kan ske at bidrage til en mindre kontant og rå omgangsform i bestyrelsen.

Jeg håber ikke, at dit farvel, Hanne, skyldes, at vi alligevel, trods din modstand, lancerede en gaveshop i det forgangne år, hvor medlemmerne kan få rabat på eksklusive varer. Din principielle modstand var du jo ikke helt alene om, og jeg ved da egentlig ikke, hvad det siger om os tillidsvalgte, at vi til tider er meget imod dét, som mange af medlemmerne ønsker.

Men tak til dig, Hanne – for din mangeårige, dedikerede indsats for Lærernes a-kasse. Du bliver svær at undvære med din store viden, grundighed, detaljeopmærksomhed, stærke værdier, kritiskkonstruktive sans og hudløse ærlighed. Jeg kommer i hvert fald til at savne at have dig i vores midte både fagligt og menneskeligt - men vi vil da heldigvis fortsat se en del til hinanden i andre sammenhænge.

Jeg vil til slut også gerne sige tak for det glimrende samarbejde, som vi har med de faglige organisationer: Uddannelsesforbundet, Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening. Vi oplever i Lærernes a-kasse, at I alle tager jer tid til at mødes med os og svare på de spørgsmål, vi kommer med. Jeg håber, at I oplever det samme den anden vej. Dialogen er altafgørende for, at vi får den a-kasse, som medlemmerne ønsker og fortjener, og samtidig giver det os en ekstra mulighed for at se tingene udefra. Lars og jeg kommer altid gerne på besøg for at drøfte a-kasseforhold og samarbejdet med jer om vores fælles medlemmer.

Til slut vil jeg ihukomme os alle sammen om, at står vi sammen – ikke mindst i en OK-tid som denne - kan vi bedre imødegå udfordringerne til gavn for alle dem, der åbner verden.

Carl Scharnberg blev kaldt "arbejderklassens digter", og op gennem 1970'erne traf man dig-teren og ildsjælen i mange sammenhænge. Han er vel - om nogen - den mand, som har givet arbejdsklassen mæle, og selvom vi nok næppe helt kan betragte os som arbejdsklasse, har Scharnberg sat nogle ord på fællesskabets og sammenholdets betydning, som også vi kan bruge til noget. 

Det er ham, som kan citeres for:

”Hvis solidaritet er noget,
man blot ønsker, når man selv trænger til den,
så findes solidariteten ikke mere”

Eller:

”De lærte os: Enhver er sin egen lykkes smed
Det betød: Alles krig mod alle
Vi ved: Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele.”

Solidaritet starter med én selv, og et fællesskab er aldrig stærkere end kædens svageste led.

Vi må derfor alle tage et ansvar for at bringe oplysning, kultur og tradition videre til den næste undervisergeneration. Og det er præcis her, hvor hvert enkelt medlem i almindelighed – og vi tillidsvalgte i særdeleshed - har en vigtig opgave i at møde nye kolleger med en udtalt forventning om, at man selvfølgelig engagerer sig i fællesskabet og er medlem af sin fagforening – og af Lærernes a-kasse.

Det var, hvad jeg havde valgt at bruge taletiden på. Tak for opmærksomheden og jeres tålmodighed.

Tak for ordet.