Gå til indhold
12. februar 2026

Ny medlemsundersøgelse på vej

Den 5. marts sender vi årets medlemsundersøgelse ud til udvalgte medlemmer

For os er det afgørende at vide, hvad du forventer af din a-kasse. Hvad fungerer godt? Hvad kan vi gøre bedre?

Din mening er vigtig, uanset om du er eller lige har været ledig. Hver eneste besvarelse hjælper os med at udvikle Lærernes a-kasse, så vi fortsat kan være den stærkeste faglige a-kasse for lærere, undervisere og vejledere.

Du modtager invitationen i din mail torsdag den 5. marts.
Undersøgelsen er åben frem til og med den 26. marts.

Deltag og vær med i lodtrækningen 

Som tak for din tid kan du deltage i lodtrækningen om en lækker weekendtaske fra Rains.

Vi udlodder hele 50 Rains-tasker blandt de medlemmer, der deltager og ikke besvarer undersøgelsen anonymt. Vinderen trækkes automatisk, når undersøgelsen er afsluttet.

Hvad rører sig i Lærernes a-kasse?   

Siden vores sidste medlemsundersøgelse har vi lagt særligt vægt på blandt andet kompetenceudvikling, karrieresparring, og hvordan vi kan understøtte dig som medlem hele dit arbejdsliv. 

Vi udvikler os løbende, og din feedback er med til at sætte retningen. Her er noget af det, vi allerede arbejder med:

Flere karrieresamtaler i 2026: Vi ser frem til at tilbyde endnu flere karrieresamtaler, hvor vi tager udgangspunkt i din faglighed, din hverdag og dine ønsker. Samtalerne er gratis og giver dig konkret sparring på dit næste skridt uanset om du er i job eller ledig.

LærerTalks er tilbage i 2026: med nye stemmer og meningsfulde samtaler om arbejdsliv og faglighed. Se højdepunkterne fra 2025 her.

Flere målrettede medlemstilbud: Vi arbejder på nye webinarer, onlineforløb og særlige tilbud, der tager afsæt i jeres hverdag. Både fagligt og karrieremæssigt. Fælles for dem alle er, at de skal gøre det lettere for dig at stå trygt og stærkt i dit arbejdsliv.

Hvordan deltager jeg i medlemsundersøgelsen?

Inden længe vil du modtage en mail, hvis du er udvalgt til at deltage, hvori du finder linket til medlemsundersøgelsen. Som tak for din besvarelse, deltager du automatisk i konkurrencen om en lækker taske af mærket Rains. Vi udlover hele 50 Rains tasker. 

Tak, fordi du vil være med.