Personlig kontakt gør en forskel
Personlig kontakt er vigtig og altafgørende uanset, hvor langt eller kort et ledighedsforløb er. Det ved job- og karrierekonsulent Morten Grant Rueskov, der hver dag arbejder for at skabe gode relationer og hjælpe Lærernes a-kasses medlemmer på vej mod deres nye arbejdsplads.
Morten er uddannet socialrådgiver, projektleder og har også en coachuddannelse med i rygsækken. Med sine mange års erfaring fokuserer han dagligt på at hjælpe medlemmer med at finde fodfæste i deres ledighedsforløb, navigere i den bureaukratiske regeljungle, og gøre jobsøgning så effektiv og ligetil som muligt.
”Det er vigtigt for mig at gøre ledighedsperioden overkommelig for medlemmet,” siger Morten, ”Det gør jeg især ved at bruge humor med omtanke. Det kan være et godt første skridt til at tage noget af luften ud af en krisesituation.”
Den personlige kontakt spiller også en stor rolle i alle de samtaler, Morten til dagligt har med medlemmer:
”Humor er et værktøj til at skabe en personlig kontakt,” understreger han, ”Det er med til at gøre samtalen lidt mere uformel og nede på jorden. Det er vigtigt at blive mødt som menneske, og min hovedambition er altid at personen overfor mig føler sig taget godt imod.”
Det handler om balance
Det er vigtigt for Morten at hjælpe medlemmerne med at finde fodfæste igen, når der er brug for det, for det kan være svært at stå uden job. Jobsøgning er ikke altid let, og derfor er Morten også opmærksom på at skabe en god relation uanset hvilken samtale, han er i.
Her bruger Morten tit sit kendskab til de lokale skoler i området, for at finde et fælles udgangspunkt.
”Nogle personer taler jeg kun med én gang, før de finder et job, så det er vigtigt at skabe en god oplevelse uanset, hvor langt deres forløb bliver,” fortæller Morten.
”Det kan være befriende at have en afslappet relation, men jeg er stadig repræsentant for a-kassen,” fortsætter han, ”Og jeg oplever, at det er langt nemmere at skabe en personlig kontakt, hvis man samtidig kan formidle reglerne let og overskueligt og kende fagsproget.”
”Som ledig skal man navigere i meget, så min opgave er at lette den byrde for dem i fællesskab. Det handler om balance.”
Mennesker på lige fod
For Morten er det vigtigt at skabe nærvær i sine samtaler. Den uhøjtidelige tone er med til at styrke jobsøgningsprocessen, mener han, og uanset hvor medlemmet kommer fra og hvilken situation det er i, gør det en forskel at føle, at man ikke blot er en del af systemet.
”Den personlige relation er utrolig værdifuld og faktisk altafgørende,” fortæller Morten, ”for nylig havde jeg et længere forløb med et medlem, der har været lærer i lang tid, men har haft svært ved at slå rod i branchen for alvor.”
”At møde det menneske på lige fod, gjorde klart en forskel. Her sad jeg med et menneske, der følte, at der for første gang blev lyttet til med deres frustrationer, og i fællesskab tænkte vi ud af boksen,” siger han, ”De fortalte mig efter vores forløb sluttede, at den kontakt gav dem modet til at skifte retning i sin jobsøgning, hvilket har betydet at de har landet deres første faste arbejde i 15 år.”
”Det er jeg selvfølgelig utrolig stolt af. At kunne gøre en forskel for et andet menneske og at kunne inspirere. Det er meningsfuldt.”
Mød dit hold af konsulenter
Mød dit hold
Som medlem har vi sat det rigtige hold til af konsulenter. Det betyder, at vi lærer dig bedre at kende, når du kan tale med den samme konsulent, hver gang du ringer ind. Vi mener, at vi kan hjælpe og vejlede bedst, når vi kender dig og din specifikke stuaion.
Du har 3 konsulenter på dit hold, der er eksperter inden for hver deres område:
- Dagpenge
- Forsikring
- Job- og karriere
Du kan møde dine konsulenter på Min Side, når du logger ind med MitID.
Mød dit holdBook en karrieresamtale
Book en karrieresamtale
Hvad er næste skridt i dit arbejdsliv?
Du kan altid booke en karrieresamtale med din job- og karrierekonsulent uanset om du er i arbejde, ledig eller under udddannelse.