At tage de første skridt ud på arbejdsmarkedet kan være både spændende og krævende. For nogle kan det være ekstra udfordrende, hvis man samtidig er neurodivergent og har brug for særlige rammer eller strategier for at trives i jobbet.
Derfor har Lærernes a-kasse etableret et nyt netværksforløb i Risskov målrettet nyuddannede lærere og lærerstuderende, der er neurodivergente. Her kan deltagerne møde andre i samme situation, få ny viden og arbejde med konkrete værktøjer til jobsøgning og arbejdsliv.
Et netværk med plads til forskellighed
Netværket er for dig, der for eksempel har ADHD eller autisme, men du behøver ikke have en diagnose for at deltage. Det vigtigste er, at du kan genkende behovet for et trygt rum, hvor der er plads til at tale åbent om udfordringer og muligheder i arbejdslivet.
I netværket arbejder vi med både faglige og personlige perspektiver på jobsøgning og trivsel. Du får mulighed for at dele erfaringer, stille spørgsmål og blive klogere på dine egne styrker og behov.
Målet er ikke kun at hjælpe dig i job, men at hjælpe dig godt i job.
Fem møder med fokus på dine muligheder
Netværket består af fem møder, hvor hvert møde har sit eget tema. Sammen skaber de et samlet forløb, der styrker din forståelse af arbejdsmarkedet og dine muligheder som kommende lærer.
Du arbejder blandt andet med:
- dine styrker og kompetencer
- dine behov og trivsel i arbejdslivet
- støtte- og kompensationsordninger
- strategier til en tryg og bæredygtig jobsøgning
- hvordan du skaber et arbejdsliv, der holder i længden
Undervejs får du både faglig viden, konkrete redskaber og mulighed for at sparre med andre deltagere.
Et fællesskab, der gør en forskel
Mange oplever, at det gør en stor forskel at møde andre, der står i en lignende situation. I netværket er der fokus på tryghed, respekt og gensidig støtte.
Her er der ikke krav om at præstere. Du kan komme, som du er, og arbejde med det, der giver mening for dig.
Samtidig får du adgang til rådgivning fra en facilitator med indsigt i både arbejdsmarkedet og de muligheder, der findes for støtte og tilpasning i jobbet.
Praktisk information om netværket i Risskov
Netværket foregår hos Lærernes a-kasse i Risskov og består af fem møder af tre timers varighed. Vi mødes én gang om ugen.
Du får en sandwich til hvert møde, og der er mulighed for at søge transportgodtgørelse.
Opstart: 5. maj 2026
Tid: Kl. 10.00 til 13.00
Sted: Lærernes a-kasse, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov
Vil du være med?
Hvis du er nyuddannet lærer eller lærerstuderende og ønsker en tryg start på arbejdslivet, kan netværket være et godt næste skridt.
Du er også meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak, hvis du vil høre mere om forløbet og finde ud af, om det er det rigtige for dig.
Tilmeld dig netværket på her på vores hjemmesiden eller kontakt os Anne Kathrine Sonnichsen direkte på:
Mail: aks@laka.dk
Tlf.: 2157 0729