Gå til indhold
25. april 2025

Følelsen af usikkerhed som underviser kan skyldes særligt fænomen

Kender du til frygten for, at dine kolleger, elever eller deres forældre en dag vil opdage, at du ikke er lige så kompetent, som de tror?

Hvis ja, så ligger forklaringen nok gemt et andet sted end du tror. Følelsen kaldes nemlig for impostor syndrom.

Impostor syndromet eller ”bedrager komplekset” er negative og underbevidste følelser, som ofte kommer til udtryk gennem selvkritik, overanstrengelse, frygt og lav selvtillid. Du har måske leveret en opgave, som du har arbejdet ekstra hårdt på, men i stedet for at føle dig stolt, mærker du frygten for, at andre skal opdage, at du ikke har styr på det. 

Hvis du nogle gange har det sådan, er du ikke den eneste. Faktisk rammer impostor syndromet både erfarne og nyuddannede undervisere, og det skelner heller ikke mellem mænd og kvinder.

Det er oftest personer i ekspert- og autoritetsroller, som oplever følelsen af ikke at høre til og tvivlen på egne evner. Derfor er det med god grund, at det særligt er lærer og undervisere, der bliver ramt af fænomenet.

Hvordan tackler du impostor syndrom?

Selvom impostor syndrom ikke er en sygdom eller diagnose, kan følelsen være svær at håndtere. Der findes heldigvis konkrete råd til, hvordan du kan håndtere disse følelser og få mere ro i sindet som underviser:

Anerkend dine præstationer
Når du oplever succes, så tag et øjeblik til at anerkende det. Læg mærke til de resultater, du har opnået, og giv dig selv kredit for det. Du har arbejdet hårdt for at komme dertil, og det er okay at føle sig stolt.

Stop med at sammenligne dig selv med andre
Det er nemt at kigge på dine kolleger og tro, at de har alt under kontrol. Men husk, at ingen er perfekte. Fokusér på din egen udvikling i stedet for at sammenligne dig med andre.

Del dine følelser
Impostor-syndromet trives i ensomhed. Når du føler dig usikker, så tal med en kollega, leder eller ven. Du vil blive overrasket over, hvor mange der har haft de samme tanker. At dele dine følelser kan hjælpe dig med at sætte dem i perspektiv og minde dig om, at du er god nok.

Tænk på dine elever
Som underviser gør du en kæmpe forskel i dine elevers liv. Tænk på de positive resultater, du har haft med dine elever. Måske har du hjulpet dem med at forstå noget, de havde svært ved, eller inspireret dem til at finde det, de er gode til.

Sæt realistiske mål
Det er helt normalt at have ambitioner om at blive bedre, men det er vigtigt at sætte mål, der er realistiske og opnåelige. Hvis du konstant føler, at du skal være perfekt, vil du aldrig være tilfreds med dine resultater. Giv dig selv lov til at fejle og lære af det.

Fokusér på processen – ikke kun resultatet
I stedet for kun at fokusere på de endelige resultater, så vær opmærksom på de små skridt, du tager undervejs. Lær af både succeser og fejl, og vær stolt af den rejse, du er på.

Vi er her for dig

Impostor-syndrom betyder ikke, at du er en dårlig underviser. Tværtimod er det et tegn på, at du kan lide dit arbejde og ønsker at gøre det godt. Husk, at det er okay at søge hjælp og støtte, når du har brug for det. Vi er her for at støtte dig, og vi anerkender den værdifulde indsats, du gør hver dag.

Hvis du har brug for sparring om dit arbejdsliv, så book en karrieresamtale hos os. Samtalen er gratis og tager udgangspunkt i dig og din situation.

Du kan booke din karrieresamtale her