Gå til indhold
20. januar 2026

Tak for 2025 og velkommen til 2026

Læs højdepunkterne fra vores år med jer, og få et smugkig på noget af det, vi glæder os til i 2026

Vi glæder os til endnu et år sammen med dig og dine kolleger.

Det var vi særligt stolte af i 2025

Lærertalk 25 – Danmarks største lærerværelse

Vi elsker Danmarks største lærerværelse, og vi glæder os allerede til næste år 🧡

LærerTalks er vores fælles rum for faglighed, refleksion og samtaler om det arbejdsliv, vi deler.
Et sted, hvor lærere, undervisere og vejledere mødes om det, der fylder. På scenen og i hverdagen.

I 2025 havde vi besøg af Steffen Brandt, Jacob Mark, Anne Kirketerp, Rune Strøm og Mickey Gjerris.
Højaktuelle stemmer og stærke samtaler med verdens bedste publikum lige foran scenen.

Du kan se eller gense højdepunkterne fra LærerTalks 2025 her.

Vi hyldede lærere på over 100 skoler til Lærernes Dag

På Lærernes Dag sendte vi over 100 pakker ud til arbejdspladser med en plakat, søde sager og en invitation til at hylde hinanden.

I 2025 bad vi jer om at nominere jeres skole og fortælle, hvorfor netop jeres arbejdsplads fortjente at blive fejret.

Ud fra alle jeres rørende og konkrete begrundelser har vi lavet en ordsky over de ord, I brugte mest.

Ordskyen tegner et tydeligt billede:
En hverdag båret af fællesskaber, stærke kolleger og et kæmpe engagement i eleverne og dem, I underviser eller vejleder.

Tak fordi I satte ord på alt det, der gør en skole til et godt sted at være.

Jeres ord på Trustpilot

Tusind tak for jeres anmeldelser på Trustpilot.
Jeres feedback gør os både stolte og ambitiøse, og den hjælper os med at blive endnu skarpere på, hvordan vi kan støtte jer i jeres arbejdsliv.

Det glæder vi os til i 2026

Lærertalk 2026

Vi vender selvfølgelig stærkt tilbage med Lærertalk i 2026 med nye stemmer, nye perspektiver og meningsfulde samtaler.

Har du en oplægsholder i tankerne? Nominer dem her.

Flere karrieresamtaler

I 2026 ser vi frem til endnu flere samtaler, hvor vi sammen folder dine muligheder ud og hjælper dig videre i dit arbejdsliv altid med udgangspunkt i din faglighed, din hverdag og dine ønsker.

Har du brug for perspektiver eller sparring på dit arbejdsliv eller din karriere, kan du altid booke en karrieresamtale med os.

Du kan booke en gratis karrieresamtale her. (I mange andre a-kasser koster det. Hos os er det en del af dit medlemskab)

Sige velkommen til nye dimittender

I både sommer- og vintermånederne byder vi velkommen til nye lærere, vejledere og undervisere.
Vi står klar til at gøre overgangen fra studieliv til arbejdsliv så tryg, overskuelig og inspirerende som muligt. Det glæder vi os utrolig meget til. 

Udvikle flere gode medlemstilbud

Sidst men ikke mindst glæder vi os til at blive en endnu bedre a-kasse for lærere, undervisere og vejledere.
I 2026 vil vi udvikle endnu flere målrettede medlemstilbud; blandt andet webinarer, onlineforløb og særskilte services, der tager udgangspunkt i jeres hverdag.

Vi arbejder på både faglige og karriererettede tilbud, som du kan bruge, uanset om du er ny i jobbet, midt i arbejdslivet eller på vej mod noget nyt. Alt sammen med ét formål: at gøre det lettere for dig at stå trygt og stærkt i dit arbejdsliv.

Vi går ind i det nye år med stor taknemmelighed, og med glæde over alt det, vi skal skabe sammen i 2026. Tak, fordi du er med.