Gå til indhold
For medlemmer

LærerTalks med Bente Klarlund

Hør den anerkendte sundhedsforsker Bente Klarlund, når hun gæster Lærertalks scenen på Volkert Fylke i Kolding. Hun vil guide os i, hvordan vi optimerer vores sundhed gennem livsstilsvalg som kost, motion og fællesskab, så vi holder os yngre med årene.

Sted:

Online Kolding

Tidspunkter

Bente Klarlund er overlæge på Rigshospitalet, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Hun er en af Danmarks mest efterspurgte forskere og foredragsholdere inden for sundhed, kendt for sine humoristiske og videnskabeligt funderede foredrag. Bente Klarlund har skrevet flere populære bøger om sundhed og fysisk aktivitet, som gør hendes forskning tilgængelig for alle, ikke kun fagfolk.

Til Lærertalken udforsker Bente Klarlund betydningen af fysisk aktivitet, sund kost og sociale relationer for vores biologiske aldring. Hun udfordrer sundhedsmyter og giver praktiske råd til at leve et længere, sundere liv. Foredraget, der bygger på hendes prisvindende forskning, vil ikke bare informere, men også inspirere og engagere publikum.

Vi afslutter aftenen med en modereret dialog, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål. Du kan deltage både fysisk på stedet og online hjemme fra din sofa.

Vi sørger for sandwich og drikkevarer til de fysiske deltagere. Vi glæder os til at se jer!