Gå til indhold

Selvstændig virksomhed

Går du og tænker på at starte en selvstændig virksomhed? Eller har du en selvstændig virksomhed? Du kan søge om supplerende dagpenge i op til 30 uger, mens du driver din selvstændige virksomhed.

Du skal kontakte os, hvis du ønsker at drive en selvstændig virksomhed og modtage supplerende dagpenge. Vi skal godkende din virksomhed, for at du kan modtage dagpenge imens. Det er uanset om, du har haft virksomheden inden, du blev ledig, eller ønsker at starte den, mens du er ledig.

Du har mulighed for at starte en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, mens du er ledig. Du kan modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger. 

Læs mere om supplerende dagpenge 

Du kan drive selvstændigvirksomhed som bibeskæftigelse i op til 30 uger, mens du modtager dagpenge. Hver uge, hvor du har virksomheden, tæller med som brug af de 30 uger. Det betyder, at selv hvis du ikke arbejder, tæller ugen stadigvæk. Du skal være opmærksom på, at hvis du har modtaget supplerende dagpenge ved deltidsjob, kan du have brugt af de 30 uger allerede. Når de 30 uger er gået, har du mulighed for at modtage dagpenge, hvis du lukker virksomheden.

Hvis du allerede har en selvstændig virksomhed og bliver ledig fra dit lønarbejde, kan du søge om dagpenge, hvis:

  • Du inden for de seneste 6 måneder, op til du blev ledig, har haft minimum 80 løntimer i gennemsnit pr. måned. Timerne skal være indberettet til SKAT af din arbejdsgiver. Minimum 1 time i 5 ud af 6 måneder, skal være indberettet.
  • Både hvis du starter en selvstændig virksomhed, mens du er ledig, ellers hvis du har en selvstændig virksomhed, må du arbejde, når du vil, så længe du står til rådighed på arbejdsmarkedet. Det betyder, at du skal være aktivt jobsøgende, stå til rådighed for lønarbejde på fuldtid, deltage i møder i a-kassen, hos jobcenteret og i aktivering.
  • Du skal kunne tage et fuldtidsjob uden varsel. Du skal også kunne deltage i møder med dags varsel hos a-kassen eller jobcenteret. Selv hvis ovenstående forhindrer dig i forpligtigelser, du har i din selvstændige virksomhed.
  • De timer du bruger på din selvstændige virksomhed, modregner vi i dine dagpenge. Du har mulighed for at bruge virksomhedens overskud til at optjene til retten til dagpenge

Fritidsbeskæftigelse

Hvis du forventer en omsætning på under 50.000 kr. over 12 måneder, skal du overveje at starte din virksomhed som en fritidsbeskæftigelse i stedet. Det kan være en fordel, da din dagpengeret i så fald ikke bliver begrænset til 30 uger. Du skal ikke oprette et CVR-nummer eller moms registrere dig. Det betyder dog, at dine timer bliver fratrukket i de ydelser, du modtager. Indtægten fra en fritidsbeskæftigelse kan ikke bruges til optjening af ny dagpengeret.

Formueforvaltning

I få tilfælde kan du have din virksomhed som en formueforvaltning. Din virksomhed kan for eksempel være udlejning af fast ejendom, handel med egne værdipapirer, passivt ejerskab eller bortforpagtning. Det indebærer, at der er begrænset arbejde at udføre i virksomheden. Med begrænset arbejde menes der højest 5 timers arbejde om måneden.

Din ret til dagpenge er ikke begrænset til 30 uger, og timerne modregnes ikke i dine ydelser. Du kan ikke bruge indtægten fra virksomheden til at få dagpengeret.