Seniormedlemskab

Som seniormedlem kan du blive i a-kassen efter pensionsalderen, gøre brug af vores tilbud og deltage i arrangementer.

Hvorfor blive i a-kassen? 

Som seniormedlem har du ikke ret til ydelser fra a-kassen, men et seniormedlemskab giver dig mulighed for at bevare tilknytningen til dit fag og arbejdsmarkedet.

Det kan f.eks. være relevant for dig, hvis du fortsætter på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen. Som seniormedlem kan du nemlig gøre brug af alle vores jobrettede tilbud. Det kunne eksempelvis være jobsparring, karrieresamtaler og workshops om forskellige interessante emner.

Du kan også komme med til FOREDRAGET, som vi afholder hvert år i Danmarks fem største byer. Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye, relevante tilbud til alle vores medlemmer.

Hvad skal jeg gøre? 

Ønsker du at fortsætte som medlem, skal du blot sende os en besked via Mine beskeder på hjemmesiden og fortælle os det senest den måned, du når pensionsalderen. Så sørger vi for at du fortsætter som medlem og ændrer dit kontingent til 97 (2019) kr. om måneden.

Ønsker du ikke seniormedlemskab, bliver du automatisk udmeldt af a-kassen fra udgangen af den måned, du fylder år. Du bliver opkrævet almindeligt a-kasse kontingent indtil udgangen af den måned, du har fødselsdag.