LærerTalks med Nikolaj Kirk
Hør Nikolaj i smukke omgivelser på Roskilde Festival Højskole, eller tag talken hjemmefra via livestream.
Sted:
Online Roskilde
Tidspunkter
Nikolaj Kirk er kok, tv-vært, forfatter og eventyrer. Gennem mere end 30 år har han arbejdet som en af Danmarks mest markante og passionerede stemmer inden for madglæde, natur og bæredygtighed.
Han fik sit gennembrud på TV 2’s Go’morgen Danmark i slutningen af 90’erne, hvor han som Årets Kok revolutionerede det traditionelle tv-køkken med sin vilde energi. Siden har han cementeret sin status som landets store naturformidler, og han er i dag allerbedst kendt som den kompromisløse og madglade del af makkerparret i DR’s populære succesprogram Nak og Æd.
I sin talk bringer Nikolaj et vitaminboost af smittende energi, gejst og gåpåmod ind i hverdagen. Med afsæt i sine rejser og sit tætte forhold til naturen leverer han et inspirerende indspark om værdien af det enkle liv og om, hvordan man bevarer sin personlige drivkraft og tør tænke helt ud af boksen.