Hvad skal jeg bruge et efterlønsbevis til? 

Når du når efterlønsalderen, kan du få et efterlønsbevis. Vi sender dig et brev om det kort før din efterlønsalder, hvor der står, hvad du skal gøre. Efterlønsbeviset giver dig ret til at gå på efterløn senere, selv om du bliver syg. Og det giver dig mulighed for at optjene skattefri præmie, hvis du udskyder overgangen til efterløn og bliver ved med at arbejde.

Regler om skattefri præmie kan du læse mere om her

Hvornår kan jeg tidligst gå på efterløn, og hvor længe?

Det kommer an på, hvornår du er født.

Se mere her

Hvor længe skal jeg have været medlem?

Det kommer også an på, hvornår du er født.

Man skal som udgangspunkt have været medlem af a-kassen og betalt efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra sin 30 års fødselsdag.

Den regel er der dog visse undtagelser til.

Hvis du er født fra 1. januar 1957 til og med 31. december 1958, skal du have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999 til din efterlønsalder.

Hvis du er født fra 1. januar 1959 til og med 31. december 1962, skal du have været medlem og betalt efterlønsbidrag i 25 år. Du skal også have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008 og til din efterlønsalder.

Den regel er der en undtagelse til. Hvis du har været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999, kan du nøjes med at have været medlem i mindst 20 år inden for 25 år.

Skal jeg selv have styr på mit medlemskab?

Vi har registeret dine medlemsperioder og perioder, hvor du har betalt efterlønsbidrag. Når der er 1-2 uger til din efterlønsalder, skriver vi til dig med oplysninger om, hvad dine muligheder er.

Hvilke andre betingelser skal jeg opfylde?

Du skal sende en ansøgning via linket her.

Du skal logge ind med MitID for at kunne udfylde ansøgningen. Vi kan tidligst udbetale efterløn til dig fra den dag, vi har fået din ansøgning. Du kan søge 6 uger før, du vil på efterløn.

Du skal have ret til dagpenge. Det vil sige, at du skal:

• Opfylde et indkomstkrav (du kan gå på efterløn fra et arbejde eller fra dagpenge)
• Kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis det var nødvendigt
• Være medlem af en dansk a-kasse
• Som udgangspunkt bo i Danmark, herunder Grønland

Hvad ligger der i de fire krav?

Indkomstkravet betyder, at du i løbet af de seneste tre år skal have haft en samlet indtægt på mindst 273.504 kr. (2025). Du skal bruge mindst 12 måneder på at opfylde kravet, da du højst kan bruge 22.792 kr. pr. måned (2025) til at opfylde kravet. Hvis du er ledig og får dagpenge, opfylder du kravet.

At stå til rådighed betyder, at du skal kunne arbejde 37 timer som fuldtidsforsikret og 30 timer som deltidsforsikret. Hvis du fx. har et deltidsjob af helbredsmæssige årsager, vil vi tage en snak med dig om, hvorvidt det betyder noget for din mulighed for at få efterløn.

Du kan i princippet godt gå på efterløn, hvis du bor i EU, Norge, Island, Schweiz. Lichtenstein eller på Færøerne. Men det afhænger af en masse forskellige forhold, så kontakt os endelig, hvis du er i den situation. Bor du i Grønland, er der ikke specielle betingelser, du skal opfylde.

Hvad kan jeg få?

Det kommer også an på, hvornår du er født, og om du går på efterløn, lige så snart du kan.

Du kan få op til 90% af din hidtidige løn, dog højst 21.092 kr. (2025).

Hvis du går på efterløn straks du når efterlønsalderen, får du højst 91% af dagpengenes højeste beløb, 19.194 kr. (2025), hvis du er født til og med den 30. juni 1959.

Sådan får du mulighed for den højeste sats

Du er født 1. januar 1957 til 31. december 1958

Du har mulighed for den højeste efterlønssats, hvis du får et efterlønsbevis, udskyder din efterløn mindst 12 måneder, og i udskydelsesperioden har haft mindst 1.560 løntimer som fuldtidsforsikret. Som deltidsforsikret skal du have haft mindst 1.248 løntimer i udskydelsesperioden.

Du er født 1. januar 1959 til 30. juni 1959

Du har mulighed for den højeste efterlønssats, hvis du får et efterlønsbevis, udskyder din efterløn i 6 måneder, og i udskydelsesperioden har haft mindst 780 løntimer som fuldtidsforsikret. Som deltidsforsikret skal du have haft mindst 624 løntimer i udskydelsesperioden.

Du er født 1. juli 1959 til 31. december 1962

Du har mulighed for den højeste efterlønssats fra den dato, hvor du når din efterlønsalder.

Hvordan beregnes min efterlønssats?

Kort fortalt ser vi på din løn i de seneste 24 måneder, før du skal på efterløn. Vi tager gennemsnittet af de bedste 12 måneder. Det beløb er grundladet for din efterlønssats.

Se mere om, hvordan vi laver beregningen af din efterlønssats her.

Er du i den situation, at du skal have 91% af højeste sats, får du 19.194 kr. pr. måned (2025) før modregning af pension mv.

Går du på efterløn fra dagpenge, skal vi ikke lave en ny beregning af din efterlønssats. Vi tager udgangspunkt i, hvad du får, når du er på dagpenge. Du skal regne med, at du højst får 91% af den højeste dagpengesats før modregning af pension mv., hvis du er født til og med 30. juni 1959.

Har mine pensioner indflydelse på min efterløn?

Alle dine pensioner bliver modregnet i din efterløn. Også selvom du ikke får dem udbetalt. Spørgsmålet er kun, hvordan vi skal regne ud, hvad vi trækker. De mest almindelige pensioner, vi ser i a-kassen er:

1. Livsvarig pension, du har optjent i en ansættelse.
2. Ratepension, du har optjent i en ansættelse.
3. Ratepension, som du selv har finansieret.
4. Pensioner, der bliver udbetalt på en gang. Det kan være de gamle kapitalpensioner (oprettet indtil 2012), eller aldersforsikring/aldersopsparing. Det kan også være engangsbeløb, du får udbetalt som en del af de andre pensionsordninger.

Et halvt år inden din efterlønsalder indberetter dine pensionsselskaber, hvor meget du har i pension. Vi får dog først oplysningerne kort før din efterlønsalder.

For den første pension får vi oplyst et foreløbigt årligt beløb.

For de tre andre får vi oplyst, hvor stort dit pensionsdepot er.

Se mere om, hvordan vi modregner pensionerne i din efterløn her.

Evt. pensioner fra udlandet skal du selv oplyser til os, når du søger om efterløn.

Du er velkommen til at kontakte os, så vi kan se på, hvad dine pensioner betyder for din efterløn.

Hvad modregnes ellers i efterlønnen?

Vi modregner en række aktiviteter og indtægter i din efterløn. Du kan læse mere om det her.

Særligt om seniorjob

Hvis du har mistet retten til dagpenge op til fem år før din efterlønsalder, kan du søge om seniorjob.

Hvis du er ansat i et seniorjob, gælder der særlige regler i forhold til ansøgning om efterløn. Vi skal have modtaget din ansøgning om efterløn senest den dag, du når efterlønsalderen. Hvis du ikke har søgt om efterløn senest den dag, du når efterlønsalderen, vil du miste retten til efterløn.