Gå til indhold

Skattefri præmie

Hvis du vælger at blive på arbejdsmarkedet i en periode, efter du har modtaget dit efterlønsbevis, har du mulighed for at optjene til en skattefri præmie. Størrelsen på den skattefri præmie afhænger af, hvor længe du bliver på arbejdsmarkedet.

Du kan begynde at optjene til den skattefri præmie, hvis:

  • Du har fået dit efterlønsbevis
  • Du forsætter på arbejdsmarkedet efter du har fået dit efterlønsbevis.

Du optjener til den skattefri præmie i portioner. Du kan maksimalt optjene 12 portioner, uanset om du har arbejdet mere. Du optjener til 1 præmieportion hver gang, du arbejder 481 timer uden løntilskud. En præmie portion svarer til 14.658 kr. (fuldtidsforsikret 2024) og 9.773 kr. (deltidsforsikret 2024).

Vi udbetaler den skattefri præmie som et engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen. Har vi brug for flere oplysninger, kontakter vi dig.

Hvis du er født før 1. juli 1959, begynder du først at optjene til den skattefri præmie, når du har opfyldt en udskydelsesregel.

Læs mere om udskydelsesreglen

Hvis du har en selvstændig virksomhed, der lever op til kravene for selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn, gælder der særlige betingelser for udbetaling af den skattefri præmie. Ring til os på 70 10 00 18, så sidder vi klar til at vejlede dig.

Læs om vilkårene for selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn