Gå til indhold
29. juni 2026

Færre lovpligtige samtaler som ledig, men vi er her, så tit du har brug for os

Den nye beskæftigelsesreform betyder, at du som ledig skal til færre lovpligtige samtaler. Hos os skal du som udgangspunkt kun til 2 og 2 hos kommunen. Men du kan altid booke flere, hvis du har brug for sparring. For vi er her, uanset hvad loven kræver.

Det betyder reformen for dig

Fra 1. juli 2026 ændrer den nye beskæftigelsesreform reglerne for, hvor mange samtaler du skal til, når du bliver ledig.

De første 3 måneder er det os, du har dine samtaler med. Her holder vi mindst 2 samtaler med dig. Den første holder vi inden for 2 uger, efter du har meldt dig ledig.

Efter de første 3 måneder overtager kommunen kontakten. Her skal du til mindst 2 samtaler mere, senest når du har været ledig i 6 måneder.

I alt er der altså tale om 2 lovpligtige samtaler hos os og 2 hos kommunen i din første tid som ledig. Det er færre end før.

Du bestemmer, hvor meget hjælp du vil have

Færre lovpligtige samtaler betyder ikke, at du ikke kan bruge os som din a-kasse. Tværtimod.

Du kan altid bede om flere samtaler, end loven kræver. Vil du have hjælp til din ansøgning, sparring på din jobsøgning eller bare vende din situation med en, der kender dit fag? Så book en samtale med os.

Ofte stillede spørgsmål