Gå til indhold
19. november 2024

Kontingentet stiger, men dagpengene stiger mere

Fra 1. januar 2025 stiger dit kontingent med 15 kr. om måneden. Dagpengesatsen stiger med 871 kr. om måneden. Stigningen gælder alle danske a-kasser.

Fra 1. januar 2025 stiger dit kontingent med 15 kr. om måneden. Dagpengesatsen stiger med 871 kr. (højeste sats) om måneden. Stigningen gælder alle danske a-kasser. 


Få mere i dagpenge

Dagpengesatsen stiger fra 1. januar 2025 med 871 kr. om måneden for fuldtidsbeskæftigede med beskæftigelsestillæg.

 

2025

2024

Fuldtid

21.092

20.359

Fuldtid inkl. beskæftigelsestillæg

25.070

24.199

 

Hvorfor stiger kontingentet?

Det stiger fordi staten regulerer statsbidraget og ATP. Den statslige regulering betyder, at det gælder alle danske a-kasser.

Hvorfor er der så prisforskel på a-kasser, hvis det alligevel er staten, der bestemmer?

Det du betaler til a-kassen, ser du som en samlet pris. I virkeligheden består dit kontingent af 3 dele: statsbidraget, ATP og administrationsbidraget. 

Statsbidraget og ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er ens for alle a-kasser i Danmark.
Administrationsbidraget kan a-kasserne selv fastsætte. 

Vi bestemmer ikke selv over statsbidrag og ATP. Statsbidraget og ATP er fastsat af staten og gælder for alle danske a-kasser. Fra den 1. januar 2025 stiger statsbidraget med 13 kr. og ATP med 2 kr. om måneden. 

Til gengæld bestemmer vi selv over administrationsbidraget - og det stiger ikke. Vi har ikke hævet administrationsbidraget siden 2020, selvom inflationen har været høj. Vi strækker os så langt som muligt, for at drive den bedste a-kasse til den mest fornuftige pris for vores medlemmer.

Administrationsbidraget dækker generel drift af a-kassen, så vi kan give god service og rådgivning til dig, når du har brug for det.

Én af Danmarks billigste a-kasser