Gå til indhold
21. juli 2026

Sådan arbejder vi med vikarmatch

Fagligheden skal stå forrest

En klasse mærker det med det samme, om der står en uddannet lærer foran den eller ej. Det er ikke fordi eleverne kan læse eksamensbeviser. Det er, fordi undervisning er et fag, og fordi det kan mærkes, når nogen kender håndværket, og når nogen ikke gør. En 3.g'er fra gymnasiet, der lige er ledig om onsdagen, kan være både klog og velmenende. Men vedkommende er ikke lærer.

Vi startede VikarMatch, fordi vi tænkte, at det burde kunne løses.

I dag hjælper vi skoler i hele landet med at finde vikarer til alt fra en enkelt syg time til hele skoleår. Vi kender de fleste af vores vikarer personligt. 

Vi kender begge sider af bordet

Vi eksisterer ikke af at formidle vikarer. Vores kerneopgave er at hjælpe vores medlemmer lærere, lærerstuderende og seniorer godt og trygt igennem arbejdslivet.

Vikarmatch er én af de ting, vi tilbyder som en fordel ved medlemskabet. Nogle af vores medlemmer er ledige lige nu og vil gerne have et vikariat. Andre er studerende, der vil ind i klasselokalerne, mens de læser. Andre igen er pensionerede lærere, der ikke er færdige med at bidrage.

Fælles for dem alle er, at de er vores medlemmer. Vores job- og karrierekonsulenter taler med dem, ved hvad de er gode til, og ved hvor de er stærke og mindre stærke. Det er den viden, vi bringer ind i matchet, og det er den, der gør forskellen.

På samme måde kender vi skolerne. Vores konsulenter sidder på kontorer i hele Danmark og har arbejdet med rekruttering til folkeskolen i flere år. Vi ved, at en skole i Vestjylland ikke bare søger "en dansklærer"; de søger en person, der kan tage over efter Marianne, som har været på skolen i tolv år, og som kender rutinerne. Den slags forstår en algoritme ikke. Vi gør.

To indgange, samme kvalitet

Vi har bygget vikarmatch, så det passer til to forskellige behov.

Til de længere vikariater på fire uger eller mere, virker det sådan, at skoler ringer eller skriver til en af vores konsulenter og fortæller, hvad de leder efter. Konsulenten finder relevante kandidater, ofte fra sit personlige kendskab, og vender tilbage inden for to hverdage. 

Som vikar, der er ledig hos os, er du automatisk skrevet op, vi ringer, når der er noget, der passer. Du behøver ikke selv holde øje, du kan dog, hvis du er ekstra proaktiv finde længere varende vikariater her.

Til tilkaldevikariater — enkelte dage, en uge, en kort periode — har vi en portal. Her kan skoler selv logge ind, søge på fag og område og finde en vikar, der har sagt ja til at være tilgængelig.

Som vikar opretter du en profil, vælger hvilke dage du kan, og bliver synlig for skoler i dit område. Skolerne kontakter dig direkte, og du siger ja eller nej til hver enkelt opgave.

Find alle vores indgange her