Hvad skal der til, for at din ansøgning bliver lagt til side, i stedet for at ende i bunken med de bedste? Og hvorfor bliver nogle kandidater ringet op, mens andre aldrig hører fra skolen igen?
Sammen med Konsulenthuset ballisager har vi undersøgt, hvordan skoler rundt om i landet ansætter lærere, undervisere og vejledere. 200 skoleledere og rekrutteringsansvarlige har svaret på, hvad de lægger vægt på – fra CV og ansøgning til selve jobsamtalen.
Det viser analysen blandt andet
- 85 % peger på en velbeskrevet personlig motivation som det, der kendetegner de bedste ansøgninger
- 79 % foretrækker et CV på maks 2 sider
- 79 % bliver mere nysgerrige på en kandidat, der ringer med spørgsmål, inden ansøgningen sendes
- Kun 21 % af skolerne bruger LinkedIn i deres rekruttering – mod 72 % på det øvrige arbejdsmarked
Indsigter, du ikke finder andre steder
Det er den slags viden, vi kan give dig, fordi vi kender netop dit fag og din branche.
"Vi kan pege på, hvorfor motivation slår erfaring, hvorfor LinkedIn ikke er vejen ind i folkeskolen, og hvad der får en skoleleder til at blive nysgerrig i stedet for irriteret," siger Tania Fiil Skamriis, Job og karrierekonsulent i Lærernes a-kasse.
Analysen giver dig et forspring, uanset om du lige er blevet uddannet, søger dit første job efter mange år i faget, eller er midt i en jobsøgning lige nu.
Som medlem kan du hente den fulde rapport og en hurtigguide med de vigtigste pointer, når du logger ind.